Med forventningen om et stedse stigende ambitionsniveau for den kommunale klimaindsats, er det afgørende, at klimahandling forankres bredt i organisationen på tværs af forvaltninger og sektorer. På denne måde skabes en helhedsorienteret indsats, der udforsker potentialerne for synergiske klimagevinster. Kommuner oplever dog, at det stigende antal sideløbende klimaprojekter gør det vanskeligt at koordinere indsatsen i forhold til overordnede målsætninger og dermed vurdere, hvorvidt kommunerne er på rette spor. Med afsæt i denne udfordring søger dette specialeprojekt at afdække årsagerne til koordineringsunderskuddet og på baggrund heraf fremlægge løsningsforslag til at forbedre betingelserne for at koordinere en holistisk klimaindsats med et tværsektorielt fokus. Projektets empiriske genstandsfelt begrænser sig til fem nordjyske kommuner, hvori interviews med aktører på borgmester- og ledelsesniveau såvel som planlægningsniveau udgør projektets metodiske grundlag og former dets teoretiske rammer. Ved at placere projektet inden for traditionen, der beskæftiger sig med skiftet fra government til governance og den aktørcentrerede institutionalisme, rettes der fokus mod de strukturelle styringsmekanismer, som klimaplanlægningen underlægges. Det konkluderes, at overgangen fra vertikale interaktionsflows i hierarkiske organisationsstrukturer til større grader af horisontale partnerskaber i løst-koblede styringsnetværk vil tilføre samfundsstyringen den fornødne fleksibilitet, der kræves for at koordinere tværsektorielle klimaindsatser i en verden under konstant forandring.