Introduktion: Flere og flere danskere oplever lav mental sundhed. Tidlig opsporing af borgere, der oplever lav mental sundhed er essentiel i forebyggelsen af mistrivsel og psykiske lidelser. Tjek på Trivslen er et tilbud af denne kaliber med fokus på tidlig opsporing indført i Randers Kommune. Lav mental sundhed kan dog kun forebygges, hvis målgruppen deltager. Deltagere til Tjek på Trivslen rekrutteres gennem et massescreeningsprogram, Tjek dit Helbred, hvor sundhedsprofessionelle gennem helbredstjek identificerer borgere med lav mental sundhed ud fra SF-12 og samtale og derudfra tilbyder deltagelse på Tjek på Trivslen.

Formål: At udforske hvilken betydning interaktionen mellem borgere og sundhedsprofessionelle under helbredstjekket har for rekrutteringen til Tjek på Trivslen. Endvidere, hvordan helbredstjek kan forandres så flere borgere, der identificeres som havende lav mental sundhed, deltager i individorienterede forebyggelsesindsatser målrettet fremme af mental sundhed.

Metoder: Der tages afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv, hvor formålet undersøges i et kvalitativt casestudie baseret på empirisk casemateriale. 17 feltobservationer blev foretaget mhp. at udforske interaktionen mellem borgere og sundhedsprofessionelle under helbredstjek. 4 semistrukturerede ansigt-til-ansigt interviews blev udført med borgeren identificeret med lav mental sundhed under helbredstjek som fravalgte at deltage i Tjek på Trivslen. Analyse af feltnoter og interviewtransskriptioner blev foretaget ud fra en socialkonstruktivistisk analyse inspireret af Kathy Charmaz’ Grounded Theory tilgang. Dette med brug af sensitiverende begreber fra Erving Goffmans teoretiske begrebsapparat.

Resultater: Fem hovedtemaer formede sig: Scenen sættes, Et udøvet fokus på fysisk sundhed, Samskabelsen af normalitet, Stigmatisering undgås og Lad mig hjælpe dig. Rammerne omkring Tjek dit Helbred komplicerer identifikationen af borgere med lav mental sundhed. Sundhedsprofessionelle og borgere ses at anvende defensive og beskyttende praktikker i interaktionen for at bibeholde face, hvilket ses at kompromittere borgerens muligheder for at modtage hjælp.

Konklusion: Interaktionen mellem sundhedsprofessionelle og borgere ses at have stor betydning for identificeringen af lav mental sundhed, hvilket udfordrer rekrutteringen til Tjek på Trivslen. Med afsæt i den empiriske analyse fremsættes følgende forandringsforslag: Lad borgeren være med til at sætte scenen, Tydeliggør fokus på mental sundhed, Opmærksomhed imod italesættelsen af ‘det normale’, At turde påpege lav mental sundhed, Lad hjælpen komme indefra og Kollegial sparring og kommunikationsøvelser.