Klimaforandringernes effekt viser sig stadigt oftere. I Danmark kommer dette især til udtryk ved kraftigere og mere hyppige skybrud. Disse medfører oversvømmede kældre, opstuvning af spildevand og udledning af forurenet vand til naturlige vandområder. Dette kan hurtigt blive en omkostningstung affære. For at forhindre dette er klimatilpasning et voksende behov i de fleste byområder i Danmark, og over de sidste par årtier har klimatilpasningsprojekter fået øget opmærksomhed.

Traditionelt ville man udvide kloakkerne for at rumme de stigende vandmasser. Men denne løsning er dyr, og den medfører ikke muligheder for øvrige forbedringer af byområderne. En anden og stadigt mere populær tilgang er lokal afledning af regnvand (LAR); overfladeløsninger, der håndterer vand synligt og lokalt. Disse løsninger er som regel billigere en de underjordiske alternativer, og de er fordelagtige, da de kan kombineres med andre indsatser, hvormed merværdier kan skabes. Disse inkluderer æstetiske, rekreative, miljømæssige, sociale og økonomiske værdier.

LAR er dog ikke altid nemt at implementere. Da klimatilpasning er et forholdsvist nyt felt, findes der kun begrænset viden og erfaring. Desuden er de nuværende lovmæssige rammer ikke indrettet til den slags klimatilpasningsløsninger. Der mangler muligheder, love er ikke koordinerede, og fordelinger af roller og ansvar er i nogle tilfælde begrænset til bestemte aktører. Derudover er LAR, som jo er placeret på overfladen, underlagt langt flere og nogen gange modstridende interesser end de underjordiske kloakløsninger, som det mest er teknikere, der interesserer sig for. Dette fordrer bred inddragelse og tværsektorielt samarbejde.

Alle disse udfordringer skal håndteres af kommunale planlæggere, der arbejder med klimatilpasningsprojekter. De skal navigere i de forskellige eksisterende forudsætninger, faktorer og muligheder, for at finde løsninger, som passer ind i deres givne kontekster. Derudover har planlægning af klimatilpasningsprojekter ofte også transformative ambitioner; der forsøges ikke kun at finde løsninger på den foreliggende udfordring med regn, men samtidig at opnå merværdier, imødegå nye måder at arbejde på, omkalfatre eksisterende relationer mellem aktører samt i yderste konsekvens at ændre forestillingerne om klimatilpasning og alt, det medfører.

Dette gør klimatilpasning til et komplekst område. For at lykkes med implementeringen af sådanne projekter, og samtidig opnå merværdier og transformative kvaliteter, bliver planlæggerne nødt til at arbejde strategisk og navigere i et væld af anliggender. Det er, hvad dette speciale fokuserer på, med spørgsmålet: Hvordan kan planlæggere i danske kommuner navigere strategisk i implementeringen af store klimatilpasningsprojekter, der håndterer regnvand – og har skabelsen af merværdier i fokus – for at adressere sådanne projekters udfordringer og komplekse forhold, og for at realisere deres transformative ambitioner?

Dette er undersøgt gennem litteraturstudier samt særligt gennem casestudier af tre store klimatilpasningsprojekter, nemlig Trekroner Øst, Klimatilpasning Kokkedal og KlimaByen Middelfart. Ved at studere disse projekter, processerne bag samt deres implementering er deres planlægningsstrategier og strategiske navigation beskrevet. Dette er undersøgt og diskuteret yderligere for at finde frem til generelle drivkræfter for klimatilpasningsprojekter, omstændigheder, der er afgørende for hvilken strategisk navigation, der er nødvendig, og endeligt fem anbefalinger til kommunale planlæggere, der skal til at give sig i kast med klimatilpasningsprojekter. Konkret anbefales det, at de bør arbejde aktivt med strategis planlægning og navigation; bruge de eksisterende omstændigheder som udgangspunkt; navigere i de eksisterende lovmæssige rammer; skabe kollektiv retning og fælles prioriteringer gennem samarbejdsnetværk; og udføre opsøgende inddragelse af interessenter. Ved at tage højde for disse forhold kan enkelte klimatilpasningsprojekter bidrage til at skabe generelle, systemiske transformationer, der kommer alt arbejde med klimatilpasning til gode.