I denne afhandling tilgår vi designprocessen og testfasen af et medierende teknologisk artefakt, der blev designet under et internationalt projekt kaldet SaveOurAir. Projektet var et forskningsprojekt støttet af den Europæiske Union, der havde til formål at undersøge kreative måder at tilgå fænomenet luftforurening.

Projektet SaveOurAir var et internationalt projektsamarbejde mellem europæiske universiteter og relevante aktører. Projektet blev udført over fem dages data sprint i London og fem dages data sprint i København. Under projektet var vi deltagende observatører og med til at designe og udvikle en prototype på et læringsprogram. Prototypen, som vi kaldte ”myAir teaching kit”, er en kombination af en online platform, en partikel sensor og en undervisningsguide til læreren, som faciliterer undervisningen. Platformens funktion er at sammenkoble data fra partikelsensoren og data om geolokalitet fra elevens smartphone, og visualisere data for eleven.

Luftforurening har store konsekvenser for det menneskelige helbred, samfundsøkonomien og naturen. Vi finder det derfor vigtigt at undervisningen i danske, så vidt som internationale, skoler er engagerende og udbytterig. I denne opgave tager vi derfor et dybere kig ind på hvad det vil sige at lære godt og hvordan elever kan udfordres til at tænke refleksivt og selvstændigt på området. Vi gør dette ud fra John Deweys teorier omkring hvordan læring skal opleves og sanses, frem for udenadslæres. John Dewey var pragmatiker og konstruktivistisk i sin måde at tilgå refleksion og læring på. Han mente at læring ikke kunne overleveres, men i stedet måtte erfares af eleven. For at facilitere læring kunne man med fordel undlade dele af empirien eller forvrænge den for at tvinge eleven til at reflektere eller opstille eksperimenter, der skulle svare på den manglende viden.

I denne afhandling gennemgår vi designet af læringsprogrammet ud fra et design thinking perspektiv. Vi tester læringsprogrammet i en 10. klasse i Gentofte, og analyserer og diskuterer hvorledes prototypen medvirkede til at mediere en ny verdensforståelse hos eleverne. Vi gør dette gennem Deweys teorier om læring og gennem Post-fænomenologisk mediations teori.

Vi konkluderer ud fra testen af prototypen, at eleverne var modtagelige for undervisningsformen og læringsforløbet. Gennem observationer i felten og opfølgende interviews med aktører, dokumenterer vi hvordan prototypen i situationer gav eleverne mulighed for at mediere verden på en ny måde, som de ellers ikke ville have været i stand til uden prototypen. Prototypen giver dem mulighed for at samle empirisk data om deres eget liv, ved at samle data i hverdagssituationer. Elevernes målinger er ikke altid nok til at de kan drage konklusioner og de bliver derfor nødt til selv at reflektere over flere faktorer og opstille eksperimenter, hvilket fremmer deres refleksive tænkning.