Formål: Demens er et stigende problem, specielt i den industrielle verden, da den forventede levetid stiger. Lige nu er 10-30 % af verdens befolkning over 65 år ramt af Alzheimers sygdom, som i langt de fleste tilfælde er sporadisk. Der er lavet mange studier omkring Alzheimers sygdom, men indtil videre har det ikke været muligt fuldtud at forklare de forskellige patologiske kendetegn, hvordan forskellige faktorer påvirker hinanden, for eksempel stress og søvnmangel, eller hvorfor nogle mennesker udvikler sygdommen. Dette projekts formål er at undersøge proteomet af mus med Alzheimers sygdom (APPPS1-21 mus) og vildtype mus, med og uden kronisk stress.
Metoder: For at skabe overblik over proteinerne i de forskellige test dyr blev der lavet SDS-page. Efterfølgende blev hippocampus prøverne klargjort til label free quantification på en Thermo-Electron QExactive HF-X mass spectrometer (ThermoFisher Scientific) ved brug af filter-aided samples preparation (FASP). PERSEUS (Max Planck Institute of biochemistry, v1.6.5.0) og PEAKS Studio X (Bioinformatics Solutions Inc.) blev brugt til at bearbejde data, lave figurer og statistiske analyser, herunder volcano plots, Hawaii plots og Principal Component Analysis (PCA).
Resultater: Resultaterne fra SDS-page forsøgene viste ikke nogle tydelige forskelle på de forskellige mus eller mellem de forskellige testgrupper. Både volcano plots og Hawaii plots viste et stort antal proteiner som enten var opregulerede eller nedregulerede i de forskellige testgrupper, inklusiv proteiner involveret i at styre døgnrytmen, samt ApoE, APP og GFAP, som alle er mistænkt for at være involveret i Alzheimers sygdom. PCA undersøgelser viste ikke nogle grupper af proteiner som kunne være årsag til at resultaterne blev grupperet på den måde de gjorde bortset fra de proteiner der er involveret i døgnrytmen.
Konklusion: Resultaterne af disse forsøg viste flere interessante ting i forhold til forskningen i Alzheimers sygdom. ApoE, som er en risikofaktor for at udvikle familiær Alzheimers, var signifikant opreguleret i APPPS1-21, men var nedreguleret i de mus som også have været udsat for kronisk stress, og videre analyser viste at niveauet i APPPS1-21 + CMS var det samme som i vildtype musene. Flere af de proteiner som er involveret i døgnrytmen var signifikant ændret i alle test grupper i sammenligningen med vildtype musene, hvilket også kan relateres til kliniske forsøg af søvnmangels effekt på akkumuleringen af -amyloid, hvilket også sker i ellers raske mennesker.