I dag gives indvindingstilladelser til bl.a. den almene vandforsyning som en tilladelse til indvinding af en fast årlig vandmængde. Størrelsen af tilladelsen er, grundet de naturlige variationer i ressourcens størrelse, i nogle tilfælde konservativ, og den bæredygtige tilgængelige ressource er større, end hvad der indvindes. I dette projekt undersøges en indvindingsstrategi, hvor der både tages hensyn til de naturlige variationer i grundvandsressourcens størrelse og muligheden for maksimal udnyttelse af ressourcen. Det undersøgte koncept tager udgangspunkt i udvikling af modeller til fremskrivning af årsminimumvandføringen og undersøgelse af en simpel habitatmodel til vurdering af habitatkvantiteten i vandløb. Der er brugt to metoder til fremskrivning af årsminimumvandføringen: Lineære regressionsmodeller og trænede neurale netværksmodeller. Begge metoder tager udgangspunkt i pejledata som inputdata. På baggrund af størrelsen af årsminimumvandføringen bestemmes det tilgængelige habitatareal med habitatmodellering. Ud fra dette kan den kommende sæsons indvindingsstrategi tilrettelægges. I dette projekt er ovenstående undersøgt gennem et case-studie af Binderup Å. Hertil er der med lineær regression udført en model til fremskrivning af årsminimumvandføringen med 95% sikkerhedsinterval på 95 l/s og en model trænet med neurale netværk med et 95% sikkerhedsinterval på 61 l/s. Ydermere er der udført en simpel habitatmodel med tværsnit fra DK-modellen, hvis resultater kun afviger minimalt fra en habitatmodel med tværsnit opmålt i forbindelse med dette projekt. Konceptet med den simple habitatmodel er benyttet til at lave habitatmodeller for hele Binderup Å for yngel, juvenil og voksen ørred, så habitatkvantiteten kan vurderes ved forskellige vandføringer