Grønland er inde i en proces hen imod national uafhængighed. Dette indebærer, at bestræbelserne på at opnå en selvbærende økonomi er intensiveret, så den nation i sidste ende kan komme tættere på en økonomisk uafhængig nation. Denne proces er ikke så enkelt, som det først synes at være. Mange forskellige områder af interesser vil blive påvirket gennem denne proces. I mellemtiden er nogle emner er karakteriseret ved udefinerede spørgsmål, som er det primære fokus for vores analyse. Hvad angår den nuværende økonomiske struktur, har vi identificeret en række spørgsmål, der er parallelle med hinanden. Den nye virksomhedssektor (minedrift, mineraler og olie) i Grønland vil mangle arbejdskraft, mens eksperter påpeger, at fiskerierhvervet skal reduceres for at frigøre arbejdskraft til de nye erhvervssektor. Der er simpelthen for mange ansatte i fiskeindustrien, som gør industrien mindre rentable og mindre bæredygtige. "Grønland selvstyre - regeringens aftale mellem danske og grønlandske politikere er baseret på indtægter fra minedrift, olie - og minesektoren, hvilket er grunden til, at Grønland har taget ansvaret for råvaren området som det første skridt, for at skabe rammerne for nye forretninger. Vi har konstateret, at der er stor optimisme omkring den nye sektor af erhvervslivet, som kan øge den nationale økonomi i Grønland, men desværre har vi også konstateret, at alle sagkyndige anbefalinger antyder, at frigivelse af arbejdskraft fra fiskeindustrien kunne øge kapaciteten i arbejdskraft til den størst mulige niveau. Vi mener, at det er uopnåeligt på grund af flere årsager. For det første er det ikke sikkert, at fiskerne er interesseret i at skifte erhverv, for det andet er det en kendsgerning, at fiskerne har en uddannelsesmæssig baggrund som for de fleste går til 9. klasse i folkeskolen, som kan gøre det vanskeligt for dem at tilegne sig den viden, som er nødvendig i den nye sektor af erhvervslivet. For det tredje kan de geografiske forhold betyder, at de jobsøgende får mindre interesse i karriere ændringer som følge af efterspørgslen af den fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, da de sandsynligvis bor langt fra arbejdssteder i forbindelse med den nye sektor af erhvervslivet. Med hensyn til uddannelse, det er et tilbagevendende tema, at Grønland bør intensivere fokus på uddannelse. Vi har konstateret, at regeringen giver en massiv indsats på uddannelsesområdet, men vi ser en tendens til stort frafald af studerende, og at der stadig er et massivt behov for udenlandsk arbejdskraft. Frafaldet er delvis knyttet til de sociale problemer, der fortsat et stort problem. I det samfundsmæssige perspektiv, er det klart, at når en så stor del af befolkningen har dårlige levevilkår, vil det have en afsmittende virkning på det individuelle plan, både med hensyn til uddannelse, arbejde og familie. På lokalt plan er det officielt de lokale myndigheder, som har ansvaret for at forvalte det sociale område, men vi ser en tendens til øget samarbejde mellem politikere, erhvervsliv og uafhængige entusiaster. Det betyder, at der er vilje til at forsøge at skabe en ramme for bedre social velfærd. Hvis det lykkes dette projekt, kunne det betyde bedre vilkår for de personer, som kan påvirke flere af de nuværende sociale spørgsmål, herunder uddannelse. Med dette mener vi, at hvis folk kan trives, vil det være lettere for dem at være i stand til at afslutte en uddannelse. Det ville også styrke befolkningen, at fokusere på kvaliteten af den offentlige velfærd i stedet for egocentrisk præferencer. Dette kunne tyde for et samfund med større social kapital, hvor ønsket om deltagelse og engagement kan få bedre vilkår.