Resume
I de senere år har der i Danmark og i Europæisk sammenhæng, været fokus på livslanglæring. I Danmark er der af undervisningsministeriet udarbejdet en strategi for livslanglæring. Dette fokus kan også ses i AMU-systemet. På social og sundhedsskolen på FYN, har man de senere år haft en stor vækst i antallet af efteruddannelsesforløb for Social og Sundhedshjælpere. Disse efteruddannelsensforløb er sammensat af 11 enkelt stående AMU-kurser og har en varighed af 7-10 uger. Da kurserne er enkelt stående, betyder det at der opstår didaktiske problemstillinger i forhold til at, få kursisterne til at koble viden og handlinger fra et AMU kursus til det næste.
Formålet med dette Master projekt er, at undersøge om den problembaserede læring, som pædagogisk tilgang kan medvirke til en kobling mellem de forskellige AMU-kurser på efteruddannelsesforløbet, og udmøntes i praktiske handlekompetencer. Praktiske handle kompetencer forstås i dette projekt, som det at være undersøgende på egen praksis.
Roar Pettersen tekster om problembaseret læring er det teoretiske fundament i projektet. Pettersens tekster suppleres af tekster af Ole Dibbern Andersen og Verner Larsen, som har undersøgt problembaseret læring i erhvervsskoleregi i Danmark.
Det læringsteoretiske perspektiv i projektet tager afsæt i John Deweys pragmatiske læringsteori. Han tager et opgør med, at der findes en a´prior viden, som er fastsat på forhånd. Viden er i den pragmatiske forståelse et fællesanliggende, hvor vi i fællesskabet gennem vores erfaringer og handlinger, vurderer om den viden der er fremkommet har en anvendelse i en praktisk sammenhæng.
Det metodiske grundlag for projektet er aktionsforskningen. Denne beskrives med bagrund i Greenwood og Lewins beskrivelser af dette. I projektet afvikles der en mindre aktion, hvor der undervises med udgangspunkt i caseorienteret problembaseret læring.
De vigtigste resultater i projektet er at erfaringer har stor betydning for voksnes læring. Det har også stor betydning for voksnes læring at de er medbestemmende i forhold til indholdet i undervisningen. Der optræder hos kursisterne og hos underviseren en ambivalens. Kursisternes ambivalens ses i forhold til hvordan de umiddelbart oplever de lærer bedst. Sammenholdt med hvordan voksne fra et teoretisk perspektiv lærer bedst og de resultater der fremkommer i projektet. Underviserens ambivalens optræder, som en usagt, forventning om hvordan der bør undervises, sammenholdt med den måde underviseren oplever kursisterne lærer bedst. Disse dilemmaer sættes op imod en diskussion, om at kursister og underviseren er fanget i en opdeling af skole og praktisk, teori og praksis. I denne diskussion ligger også ideerne om at den teoretiske kundskab har forrang for den praktiske kundskab. I dette er der ligger den opfattelse, at læring sker når underviseren styrer og bestemmer. Denne skelnen mellem teoretiske og praktiske kundskaber søger den problembaserede læring at overkomme med sin grundtanke om at der skal være lighed mellem læringssituation og praksissituationen.
I projektet konkluderes der at den problembaserede læring, kan medvirke til at der kobles mellem de forskellige vidensområder, og dette vil kunne udmøntes i praktiske handlekompetencer. Der konkluderes også at underviserne bør forholde sig til deres læringsforståelse, da denne kan være en barriere for at arbejde med problembaseret læring.
Det anbefales et der på Social og sundhedsskolen på FYN igangsættes et projekt med henblik på at anvende problembaseret læring som pædagogisk tilgang, til efteruddannelsesforløb for social og sundhedshjælpere.