Titel: Praktiserende lægers udfordringer ved nedtrapning af langvarig opioidbehandling hos patienter med kroniske non-maligne smerter og ønsker til samarbejde med sekundærsektoren herom.
Forfatter: Karen Yde Hove og Randi Eltved
Vejledere: Hovedvejleder Henrik Bjarke Vægter og medvejleder Mette Terp Højby
Baggrund: Mange patienter med kroniske non-maligne smerter (KNMS) behandles med langvarigt opioid (LTOT) på trods af faglige anbefalinger mod dette. LTOT giver risiko for en lang række bivirkninger med nedsat funktionsevne og dårlig livskvalitet. Det er veldokumenteret, at det øger udgifterne i både sundhedssystemet og socialvæsenet. Regionsrådet i Region Midt (RM) har tildelt Smerteklinik Silkeborg midler til udvikling og drift af en opioidnedtrapningsklinik. Vi har i vores masterprojekt forsøgt at afdække de praktiserende lægers udfordringer og ønsker til samarbejde om patientgruppen med KNMS i LTOT. Resultaterne fra masterprojektet skal anvendes som hjælp til at målrette udviklingen af opioidnedtrapningsklinikken.
Formål: Vi ønsker at afdække, hvilke udfordringer den praktiserende læge møder ved nedtrapning af LTOT hos patienter med KNMS, samt hvilke ønsker den praktiserende læge har til samarbejde med sekundærsektoren omkring nedtrapning af patienter med KNMS i opioidbehandling.
Metode: Vi har anvendt mixed methods-design med triangulering. I den kvalitative del har vi foretaget semistrukturerede interviews med 8 praktiserende læger i RM fundet ved bekvemmelighedssampling (convenience sampling). I den kvantitative del har vi udført et observationelt deskriptivt tværsnitsstudie via en survey udsendt til alle praktiserende læger i RM.
Resultat: De læger, vi har interviewet, er ikke repræsentative for læger i RM, da alle kommer fra flerlægepraksis. Vi har interviewet flest mænd. I vores survey har vi opnået en svarprocent på 19% med overvægt af yngre kvinder. Givet de konsistente data, vi har indsamlet, antager vi, at dette ikke skævvrider resultaterne betydeligt. Surveydata er analyseret med deskriptiv statistik. Resultaterne fra de to dele af studiet konvergerer i forhold til beskrivelsen af de udfordringer, praktiserende læger møder i behandlingen af patienter med KNMS i LTOT. Der er udfordringer med motivation af patienterne, hvor lægerne oplever modvilje. Der er faglige vanskeligheder med behandling af abstinenser og håndtering af komorbiditet. Lægerne bekymrer sig for, at patienterne udvikler afhængighed og bivirkninger til opioidbehandlingen. Lægerne har implementeret arbejdsgange, så de undgår sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Vi finder de udfordringer, lægerne anfører, i overensstemmelse med det, der er beskrevet i litteraturen. Desuden finder vi, at lægerne ønsker hjælp til opgaven med opioidnedtrapning via en nedtrapningsklinik og gerne vil henvise patienterne til denne. De beskriver også et ønske om kompetenceudvikling af både læger og personale.
Konklusion: Lægerne udfordres i forhold til viden om nedtrapningsstrategier. De presses organisatorisk af myndighedskrav og mangel på tid. Læge-patient-relationen belastes ofte af afmagtsfølelse hos lægen. Lægernes primære ønske er at kunne uddelegere opgaven med opioidnedtrapning til sekundærsektoren, men de er også interesseret i et kompetenceløft af både læger og praksispersonale i form af undervisning.