Gennem de seneste år har der været en stigning af anvendelsen af plejefamilier i Danmark, hvorfor det i dag er den mest anvendte anbringelsesform. Samtidig er det med nyeste forskning fra 2017 blevet muligt at fastslå, at en stor andel af de børn og unge, der anbringes i dag, har såvel psykiatriske diagnoser som svære følelsesmæssige udfordringer.

Derfor synes det relevant at undersøge, hvorvidt plejefamilier har en oplevelse af, at være tilstrækkeligt rustede til plejeopgaven. Dette undersøges gennem et kvalitativt studie af tre fokusgruppeinterviews med 12 informanter, der alle er plejefamilier.

Undersøgelsens metodiske tilgang er inspireret af grounded theory, med fokus på forholdet mellem teori og praksis, hvorfor empirien har været styrende for analysen. Analysen retter fokus på to hovedtemaer fra empirien; samarbejde og viden.

På trods af, at vi i de tre interviews ikke adresserer plejefamiliernes oplevelse af deres samarbejde med kommunen, fremstår denne tematik væsentlig for informanternes oplevelse af de kvalifikationer og kompetencer, plejeopgaven fordrer. Plejefamilierne deler en oplevelse af at dette samarbejde indeholder elementer af magt og afmagt og mistillid. Samtidig beretter de om, at der kommunen og plejefamilierne imellem eksisterer en sfære af uærlighed i samarbejdet.

Viden omhandler den viden plejefamilierne besidder fra tidligere uddannelser og den viden de synes at trække på i det daglige arbejde som plejefamilier, hvorfor erfaring bliver et centralt begreb for denne tematik. Derudover omhandler denne tematik den viden, som plejefamilierne efterlyser ifm. plejeopgaven.

Den tematiske analyse efterfølges af en diskussion, hvor teori inddrages til at understøtte tematikkerne fra analysen. I diskussionen inddrages Niklas Luhmanns teori om tillid og mistillid, Søren Juul og Peter Høilunds begreber om dømmekraft, Morten Ejrnæs undersøgelse af faglighed og tværfaglighed, Jens Guldagers sondring af de kundskabsformer, som socialarbejdernes praksis er funderet på. Derudover inddrages Karen Healeys sondring mellem evidens- og erfaringsbaseret praksis samt Donald A. Schöns praksisteori.

Undersøgelsen finder, at plejefamilierne oplever ikke at være tilstrækkeligt kompetente og kvalificerede til at imødekomme de krav, som plejeopgaven rummer. På trods af, at hovedparten af undersøgelsens informanter har relevante uddannelse og erhvervserfaringer er det med undersøgelsen muligt at konkludere at de både mangler og efterlyser kompetencer og kvalifikationer. Dette set i lyset af plejeopgavens omfang og karakter, men særligt på baggrund af de vilkår i samarbejdet med kommunen, som plejefamilier arbejder under.