Dette afsluttende speciale i Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde handler om professionalisering af frivilligt socialt arbejde, hvor fokus beror på de vilkår og betingelser, som udviklingen skaber for frivilligheden. Specialet gør brug af kvalitative interview med fire medarbejdere fra fire forskellige non-profit organisationer. Resultaterne viser, at der eksisterer forskellige holdninger til professionalisering, som både er af negativ og positiv karakter. Professionalisering kan betyde, at det frivillige arbejde bliver mere målrettet, hvor professionelle værktøjer omsættes i den frivillige praksis, således at den opnår samme pålidelige kvalitet som i den professionelle verden. Professionalisering kan derved også betyde, at udviklingen skaber billig arbejdskraft, hvor det forventes, at frivillige overtager områder, som førhen var professionelles virksomhedsområde. Dermed er der risiko for, at det bliver problematisk for andre at skelne mellem den frivillige og professionelle praksis, som ligeledes have betydning for den tillid, der er betinget af afstanden.
Et vilkår af professionaliseringen, der allerede eksisterer, kan findes i kravene om dokumenteret praksis. Der er en del arbejde i at efterleve statens krav om dokumentation, når det drejer sig om den økonomiske støtte. Det er tidskrævende, reducerer den frivillige spontanitet og det er ikke altid simpelt at dokumentere, at den frivillige indsats gør den slags forskel, som staten har tænkt. Dette viser at have betydning for, om finanserne er tilstrækkelige til at dække den daglige drift, og konsekvenserne kan være, at medarbejdere bliver afskediget. Det kan derudover betyde, at konkurrencen blandt de frivillige organisationer stiger, fordi alle kæmper om de samme midler. Det er dog ikke alle, der oplever det som et problem, og normative forståelser om, at dokumentation er et vilkår i en frivillig organisation, der finansieres af andre, eksisterer ligeledes. Denne forskel i kvalitet og eftergivenhed er ikke kun af betydning for spørgsmålet om økonomi, men den kan ligeledes øge afstanden mellem organisationerne, så nogle vil blive anset som professionelle og andre uprofessionelle eller amatører. Beretninger fra de fire aktører påviser, at der grundlæggende er en ambivalens til udviklingen og det frivillige arbejde. Ønsket og visionen er en frivillig indsats, der afspejler en traditionel og historisk frivillighed, men som eksisterer i et samfund, hvor rammerne bliver professionaliseret. En af de største udfordringer er derfor, at aktørerne forsøger at fastholde en form for frivillighed, som måske ender med at uddø, fordi professionelle tiltag såsom akkrediteringsmodeller til anvendelse i den frivillige praksis, er med til at illustrere rammer, som frivillige organisationer skal tilpasse sig efter for at overleve.