Dette er et to-delt projekt om behovet af værktøjer til personlig udviklingsplaner iblandt unge i Grønland. Den første del forskede om hvilke værktøjer der var til rådighed for de unge med fokus på både menne-skelige eller ikke-menneskelige værktøjer i Grønland og Danmark. Her blev det påvist, at der er stort behov for dem, da der kun er få værktøjer til rådighed. Især for de unge der kun kan snakke grønlandsk.
Denne anden del fokuserer på unges side af historien. Hvilke gørelser de udfører for at udvikle sig selv, hvilket menneskelige og ikke-menneskelige værktøjer de bruger, og deres syn på et godt liv og hvordan man kan opnå det. Desuden analyseres og diskuteres den grønlandske regerings rolle i at ville give sine medborgere et godt liv.
Grønland er utrolig interessant at kigge på, fordi der ikke er så mange mennesker i forhold til landets størrelse. Befolkningen er på under 56.000, og hovedstaden Nuuk har under 17.000 borgere, men er alligevel en lillebitte storby, da den har alt i byen. Der er ingen veje imellem byerne, så den eneste mu-lighed for at komme ud af byen er ved at gå i naturen, sejle eller tage af sted med én af Air Greenlands flyvere eller helikoptere. Teknologisk er den også med, da de har fået søkabelledning til internettet. Stort set har alle mobiler. Der er mange dikotomier i Grønland. Stort land med en lille befolkning. Fangersam-fund men med alligevel alle teknologier til rådighed. Fangersamfund i den moderne verden. I sit nytårs-tale sagde landstyrformanden Kim Kielsen:
”Flere skal udleve ønsket om at tage sig en uddannelse. Uddannelse giver os friheden til at skabe vores fremtid og samtidig skabe trygge rammer for vores familier. At tage sig en ud-dannelse - om det er indenfor erhvervsuddannelser eller bogligt - har mange positive effek-ter og er den sikreste vej mod et trygt og godt liv.”
Fordi min undersøgelse handler om de unge, deres værktøjer, og hvad de ser som et god liv, blev jeg provokeret af at Kim Kielsen bare forventer, at uddannelse, i den vestlige forstand, også er vejen for den gode liv. Derved har jeg i undersøgelsen sat spørgsmålstegn til hvorvidt uddannelse – i den vestlige tankegang – passer til den grønlandske befolkning.
Undersøgelsen påviste, at alle respondenter havde lagt planer om hvad de ville efter folkeskolen, ikke nødvendigvis ved brug af de handlingsplaner regeringen har lavet til formålet eller brugt de værktøjer de har til rådighed fra regeringens side – udover folkeskolen Det interessante i undersøgelsen er, at alle respondenter fra bygderne – som jo så er ældre end respondenter fra byerne – ikke har fulgt deres handlingsplaner fra folkeskolerne. De gør ikke, hvad de siger, de vil gøre, når det drejer sig om uddan-nelse som en vej til det gode liv, og dermed laver uddannelse tomrum i forsøget på at nå et godt liv, som regeringen i Grønland siger det er. I perspektiveringen kommer jeg med eksempler på, hvordan man kan løse nogle af de problemer der er.
Dette projekt handler om de forskellige former for gørelser i personlig planlægning udvikling, derfor Mol s (2002) praxiography perspektiv anvendes som den teoretiske indramning og grounded theory som inspiration til den metode, suppleret med Situationsbestemt Analysis. Både online og offline forskning blev brugt til at indsamle data. Man indsamlede gørelseshistorier ved udføre interviews og observatio-ner i tre byer og tre landsbyer i både Vest- og Østgrønland.
Nøgleord: Grønland, Nuuk, Paamiut, Qeqertarsuatsiaat, Tasiilaq, Kuummiit, Kommuneqarfik Sermersooq, Kulusuk, ungdom, personlig udviklingsplanlægning, praksiografi, gørelser, naalakkersuisut