Denne afhandling undersøger, hvordan Teknologisk Instituts ‘VelfærdsTeknologiVurdering’ (VTV) bliver taget til Japan. Vores analyse er baseret på et feltarbejde i Japan, hvor vi samarbejdede med de personer, der er involveret i transformationen af VTV'en, som de har omdøbt til ‘Assistive Technology Assessment Tool’ (ATAT). Formålet med vores undersøgelse har været at forstå, hvordan VTV’en betragtes, når den tages fra en dansk til en japansk kontekst. Derudover er vi interesseret i hvilke værdier og udfordringer modellen møder og bliver forbundet med, når den ses i relation til udvikling og implementering af pleje robotter. Til at undersøge dette har vi anvendt kvalitative interviews, deltagende observationer og workshops til at undersøge interessenters holdninger til ATAT’en. Derudover har vi selv anvendt ATAT’en på to kommunikations robotter, OriHime hos OryLab og Palro i Fujisoft. Ved at anvende tilgange fra STS og ‘situationsanalyse’ (Clarke 2005) finder vi frem til at VTV’ens relevans ses i lyset af politiske strategier for udviklingen og implementering af robotter i plejesektoren. VTV’ens relevans ses i lyset af, at konventionelle evalueringsmetoder i Japan kan være utilstrækkelige, da effekterne af robotternes samspil med mennesker er svære at måle og forudsige. Ved at bruge begrebet ‘grænse objekt’ (Griesemer & Leigh Star 1989), analyserer vi på hvordan implicerede interessenter betragter hvordan ATAT’en kan indgå i samarbejdet på tværs af dem, med det formål, at de kan præsentere deres erfaringer og oplevelser. Vi finder frem til, at fleksibilitet af ATAT’en er nødvendig for at sociale verdener med vidt forskellige synspunkter og ambitioner, kan bruge ATAT’en i deres kontekst. Vi mener, at begrebet ‘vurdering’ er medvirkende til at reducere modellens fleksibilitet, da begrebet i Japan er forbundet til forestillingen om at være i stand til at måle forudsigelige effekter. Vi argumenterer for, at modellen ikke indeholder svarene i sig selv og stadig har brug for yderligere tilpasninger. Ved at fokusere på situationen og omstændighederne, modellen befinder sig i, betragter vi ATAT’en som et vigtigt skridt i den rigtige retning. ATAT’en kan medvirke til, at beslutningstagere i højere grad forholder sig til implicerede interessenter, uforudsigeligheder og komplikationer ved implementering af ny teknologi i plejesektoren.