Titel: Partnerskaber med inddragelse af lokale borgere som strategi til sundhedsfremme i udsatte lokalsamfund
Problemstilling: I Danmark ses en fortsat social ulighed i sundhed, og i relation hertil ses en ulighed i sygelighed, idet forekomsten af eksempelvis en række kroniske sygdomme og risikofaktorer er systematisk faldende i takt med et stigende uddannelsesniveau. Ud fra dette kan det anses som problematisk, at det ofte er borgere med høj SES, der benytter sundhedstilbud, da det objektivt set ikke er den målgruppe, der har mest brug for dem. Partnerskaber med borgere i udsatte lokalsamfund er en potentiel strategi til at skabe mere tilpassede sundhedstilbud, men der mangler viden om organiseringen af partnerskaber.
Formål: Dette speciale har til formål at belyse fremmende og hæmmende faktorer, der har betydning for, at et partnerskab med lokale borgere kan fremme sundhedsinitiativer, der imødekommer borgere i udsatte lokalsamfund. Herudfra søges det at udlede anbefalinger til det kommunale arbejde med lokale partnerskaber som sundhedsfremmende strategi i udsatte lokalsamfund.
Metode: Specialets design er et casestudie, hvorunder datagenereringsmetoden bestod af seks semistrukturerede interviews med involverede partnere i et nordjysk partnerskabsprojekt. I tillæg til dette understøttede et systematisk litteraturstudie besvarelsen af specialets problemformulering.
En programteori blev anvendt som ramme for dataindsamling og analysen, og specialets teoretiske referenceramme tog afsæt i en forståelse af partnerskaber og borgerinddragelse, samt politolog Robert Putnams teori om social kapital, som blev anvendt i analysen.
Resultater: En bottom-up tilgang er en fremmende faktor for at skabe lokalt ejerskab og tilpassede sundhedsinitiativer. Dog kan kommunen bidrage med erfaring samt økonomiske og organisatoriske ressourcer, hvilket kan fremme implementeringen af partnerskabet. I tillæg til de fremmende faktorer er manglende bred borgerrepræsentation og prædefinerede målsætninger en hæmmende faktor for tilpassede sundhedsinitiativer, mens mistillid til den offentlige sektor og intimidering pga. formelt sprog og mødestruktur er hæmmende faktorer for at rekruttere borgere med lav SES til partnerskabet.
Konklusion: Med afsæt i de fremmende og hæmmende faktorer kan anbefalingerne for partnerskaber med lokale borgere inkorporeres i en organisatorisk ramme med Community Coalition Action Theory. Det anbefales, at kommunen kortlægger lokalsamfundet, for med afsæt heri at rekruttere et bredt repræsenteret borgerkorps, samt at kommunen anvender en bottom-up tilgang, for at sikre lokalt ejerskab og skabe engagement til deltagelse i partnerskabet. Dette skal dog kombineres med kommunen som organisator og tovholder. I relation til dette anses det som væsentligt, at kommunen byder ind med deres organisatoriske og økonomiske ressourcer, og faciliterer at lokalsamfundet anvender deres egne ressourcer, i form af netværk og lokalt kendskab, for at skabe en synergi-effekt.