Formålet med masterprojektet er at klarlægge en forståelse af organisatorisk coaching og tydeliggøre, hvordan organisatorisk coaching kan faciliteres ved hjælp af visuelle landkort. Masterprojektet er primært funderet i den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmanns teori om sociale systemer samt undersøgelser af cases fra min organisatoriske sammenhæng.
En organisation er et socialt system, og sociale systemer består i følge Luhmann af kommunikation. Personer er i følge Luhmanns forståelse omverden for sociale systemer, og ikke omdrejningspunktet herfor.
Dette er essentielt for den forståelse af organisatorisk coaching, som præsenteres i masterprojektet. En organisatorisk coach har kommunikation som sit centrale fokus - ikke personer, hverken ansatte, tems eller ledere. Han/hun skal coache organisationen, hvilket indebærer at skulle forholde sig til yderst komplekse kommunikationsprocesser.
Både lederen og en organisatorisk coach har roller at udfylde i organisationen - og hvor ledelse er nøglebegreb for en leder, er facilitering nøglebegreb for den organisatoriske coach.
Den organisatoriske coach skal facilitere kommunikationsprocesser og etableringen af interaktionsystemer. Han/hun skal bidrage til etableringen af ​​særlige kommunikationsspor i disse systemer. Organisatorisk coaching er beskrevet som et meta-kommunikativ spor, der har formålet at konditionere kommunikationsprocesser med afsæt i grundlæggende bevægelsesintentioner. Kommunikationen i interaktionssystemer bevæger sig primært ad andre kommunikationsspor, men denne proces skal kontinuerligt kvalificeres meta-kommunikativt.
Organisatorisk coaching skal også bidrage meta-kommunikativt til konditionering af kommunikationen i den samlede organisation.
Visuel facilitering er en væsentlig kompetence i organisatorisk coaching. Visuelle landkort bidrager til facilitering af kommunikationsprocesser ved at tilbyde kompleksitet, hvilket ifølge Luhmann samtidig er den eneste mulighed for at bidrage til reduktion af kompleksitet. I masterprojektet bliver et varieret spekter af visuelle landkort udforsket og vurderet. For eksempel tilbyder de visuelle landkort vedvarende visuel adgang til meddelt information og synliggørelse af anvendte kommunikationsspor, hvilket giver de involverede aktører et fælles udgangspunkt for deres individuelle forståelse. Men det er kommunikationen, der endeligt vælger spor og skaber bevægelse.