Offentlig-privat samarbejde i byomdannelsen
Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt
- Hans Vognsen Christensen
- Keld Madsen
4. semester, Landinspektørvindeskab (cand.geom.), Kandidat (Kandidatuddannelse)
Udgangspunktet for dette afgangsprojekt er en interesse for bæredygtig byudvikling og offentlig-privat samarbejde i byomdannelsen. Udbygningsaftaler i Norge, som er et formelt samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, anvendes i stor grad da begge parter anser denne aftale som et virkemiddel, der fremmer realiseringen af projekter i byudviklingen. Specielt ved udbygningsaftalen er, at kommunen kan pålægge den private bygherre at bidrage til teknisk og social infrastruktur. Med fokus på det stadig større samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, vil projektet udrede hvilke juridiske og andre problemstillinger, der vil kunne opstå, hvis der i Danmark gives mulighed for lignende aftaler, hvor den private sektor bidrager til teknisk eller social infrastruktur i byomdannelsen.
Sprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsesdato | 2004 |
Udgivende institution | Aalborg Universitet |