• Lars Lund Michaelsen
  • Louise Sabrina Svendsen
4. semester, Indeklima og Energi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Denne rapport består overordnet set af tre dele.
Den første del af rapporten indeholder en
problemanalyse, med en beskrivelse af hvor
stor en del af det samlede danske energiforbrug,
der gennemsnitligt anvendes i husholdninger.
I denne beskrives ligeledes hvor store
variationer af energiforbruget, der kan observeres
imellem boliger, blandt andet som følge
af beboernes adfærd.
Den efterfølgende del af rapporten indeholder
et litteraturstudie, der er skrevet med henblik
på at klarlægge erfaringer og viden om beboeres
påvirkning på energiforbruget i boliger. Fokus
rettes mod at identificere hvilke parametre,
der kan forklare dele af forbrugsvariationerne
boliger imellem. Tilsvarende klarlægges
nogle metoder, der tidligere er anvendt til at
beskrive eller estimere beboernes påvirkning
på energiforbruget.
I den sidste del af rapporten videreføres erfaringer
fra litteraturstudiet til en analyse af,
hvorledes disse kan inddrages i udviklingen
af klassificeringstræer til estimering af energiforbrug
i boliger. Der foretages en eksemplificering
af udviklingen af et klassificeringstræ
for elforbruget på baggrund af fiktivt data.
Der redegøres endvidere for håndtering af
problemstillinger, der kan opstå i forbindelse
med udviklingen af et klassificeringstræ på
baggrund af virkeligt data. Slutteligt konkluderes
anvendelse af metoden til estimering af
energiforbrug under hensyntagen til beboernes
påvirkning.
SprogDansk
Udgivelsesdato9 jun. 2011
Antal sider188
Udgivende institutionAalborg University
ID: 52868436