Ny daginstitution i Silkeborg

Studenteropgave: Speciale (inkl. HD afgangsprojekt)

  • Anne Dorthe Hansen
4. semester, Arkitektur (cand.polyt.), Kandidat (Kandidatuddannelse)
Dette arkitekturprojekt er udarbejdet som et afgangsprojekt på Aalborg Universitet I perioden fra 3. februar til 3. juni 2009. Projektet arbejder med udviklingen af en ny daginstitution i den nordøstlige del af Silkeborg. Projektet bygger på et konkurrenceoplæg fra Silkeborg Kommune udskrevet i 2003, og lægger vægt på at udforme nogle godt og kreative rammer til børnene. Hovedemnet i projektet er indeklima og hvorledes dette kan løses som en integreret del af bygningsdesignet. Ydermere er energiforbruget indarbejdet, og målet er at opnå så lav en energi klasse som muligt uden at gå på kompromis med arkitekturen eller indeklimaet. Resultatet er en levede bygning der arbejder med at opdele bygningen I mindre sektioner, således børnene får nemmere ved at finde rundt og får fornemmelsen af et tilhørssted. Hver sektion er forskudt i forhold til hinanden, hvilket danner små nicher hvor børnene kan lege. Derudover medvirker denne forskydning til at skabe en spændende facade- og rumforløb. Taget er bygningens kendetegn der binder bygningen sammen til et hele. Det er udformet som en stor vinge der giver illusionen af at børnene er beskyttet under den beskyttende vinge. Bygningen er placeret næsten i midten af projektgrunden således den deler denne i to. Den nordlige del er bearbejdet som en traditionel legeplads, mens den sydlige del er bearbejdet som en naturlegeplads. Bygningens buede form skaber sammen med træerne et tredje område der ligger mere beskyttet, hvor de mindste børn kan lege.
SprogDansk
Udgivelsesdato2009
Antal sider154
Udgivende institutionAalborg Universitet
ID: 17635541