Efter en årrække hvor fokus har været rettet mod at bryde med de binære kønskategorier, og der har været kæmpet for at gøre forståelsen af køn mere flydende og i langt højere grad forstå dem som socialt konstrueret, er de binære køn nu atter sat i stævne mod hinanden. Med #MeToo-bevægelsens fokus på mænds krænkende adfærd over for kvinder, er det blevet tydeligt, at ligestillingskampen, der har været kæmpet i årevis, endnu ikke er afsluttet. Vi befinder os igen i en situation, hvor traditionelle kønsstereotyper spænder ben for udfoldelse af lige livsudfoldelsesmuligheder. En diskussion som for nogen efterhånden kan lyde forældet, men ikke desto mindre meget aktuel. I Danmark har debatten ikke fået så megen ørenlyd og anerkendelse som andre steder i verden, og bevægelsen omtales oftest i datid (Hansen 2020). I vores naboland Sverige har der i forlængelse af #MeToo været et skærpet ligestillingsfokus, eksempelvis på den forebyggende indsats i arbejdet med sexisme og seksuelle krænkelser. Overordnet set anser Sverige krænkelser som en samfundsmæssig problemstilling frem for et individuelt anliggende. I forlængelse hermed fokuseres der på forebyggende arbejde via oplysning og undervisning allerede i folkeskolen med målet om at bryde med de normative forventninger til traditionelle kønsstereotyper. I samme kontekst indførte Sverige allerede i 2018 lovgivning om samtykkebaseret sex (Askanius & Hartley 2019). Også i Frankrig er der hurtigt blevet handlet på #MeToo-bølgens opråb, og de har ved lovgivning anerkendt hverdagsseksime som et problem. Fra 2018 kunne der udskrives bøder for seksuel chikane i det offentlige rum, uden de involverede parter behøvede at have et forudgående kendskab til hinanden (Kvinfo 2018). I Danmark har vi de seneste år oplevet, hvordan medierne har dækket de store sager i forskellige brancher, og opmærksomheden har altså været rettet mod arbejdsmarkedet. Ikke mindst er samtykkeloven vedtaget – men først 3 år efter de første #MeToo-bølger rullede ind over verden. Fra politisk hold har vi i Danmark nu også anerkendt, at undervisning i seksualitet, rettigheder, normer og grænser på folkeskoleniveau er betydningsfuldt for elevernes udvikling og dannelse. Her er der blevet afsat 5 millioner kr årligt i perioden 2021-2023. Drøftelserne omkring, hvordan dette skal gribes an foregår dog i skrivende stund stadig, og det er uklart, hvad de 5 millioner kroner rent faktisk går til (Beskæftigelsesministeriet 2021, 12). Som studerende på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde har det til tider været vanskeligt at få øje på køn i det sociale arbejde i en dansk kontekst andet end, når emnet falder på de mere institutionaliserede kategoriseringer af et socialt problem, hvor mænd er overrepræsenteret i statistikkerne for misbrug og hjemløshed, mens kvinder er i eksempelvis prostitution. Dette har vakt vores undren over emnet om seksuelle krænkelser mod kvinder som værende løsrevet fra feltet for socialt arbejde. Dette sammenholdt med #MeToo bevægelsens opråb og podcastserien Grænseland - samtaler med mænd om sex, som danner afsæt for vores speciale, som synes at tegne et billede af den krænkende adfærd som et udbredt fænomen, der er indlejret i vores kultur. Vi er derfor blevet nysgerrige efter at undersøge nærmere, om det er muligt at få en forståelse for, hvad der ligger bag den krænkende adfærd mod kvinder, og om det med sådan en viden er muligt at sætte fokus på forebyggelse af ulighed og utryghed kønnene imellem.