Nedsat mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år - en dokumentanalyse med henblik på forandringsforslag af strategier: en dokumentanalyse med henblik på forandringsforslag af strategier
Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt
- Egle Zaikauskaite
- Halime Berisha
4. semester, Folkesundhedsvidenskab, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Baggrund: Nedsat mental sundhed blandt unge, 16-24-årige, er stigende. Den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2017 estimerer, at 23,3% af unge kvinder og 12,9% af unge mænd har nedsat mental sundhed, hvilket er en stigning sammenlignet med forrige Nationale Sundhedsprofil (2013), som er estimeret til henholdsvis 17,5% og 8,2%.
Nedsat mental sundhed er en risikofaktor for udvikling af psykiske og fysiske sygdomme senere i livet og er samtidig forbundet med øget dødelighed, hospitalsindlæggelser samt sygfravær. Derfor betragtes nedsat mental sundhed som en folkesundhedsmæssig problemstilling, der er forbundet med konsekvenser på både individ- og samfundsniveau.
Formål: Formålet er at bidrage til forbedring af mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år, gennem forslag til forandring af strategier, der anvendes i Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken.
Metode: Metodisk foretages en dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken for at identificere, hvilke strategier, der anvendes i lovteksterne og Sundhedspakken. Dokumentanalysen understøttes af Geoffrey Roses teori om individ- og populationsrettede strategier. Den systematiske litteratursøgning anvendes til identificering af interventioner, der har en effekt på mental sundhed med efterfølgende analyse af, hvilke strategier, der kommer til udtryk i litteraturstudiet.
Resultater: Resultater af dokumentanalysen af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken viser, at individrettede strategier er gennemgribende både i lovteksterne samt Sundhedspakken. Resultatanalyse af litteraturstudiet viser, at interventioner, der både anvender individ- og populationsrettede strategier har en effekt på mental sundhed.
Konklusion: For at forbedre unges mental sundhed i aldersgruppen 16-24 år, kan lovteksterne og Sundhedspakken med fordel anvende populationsrettede strategier i større omfang. Dette således, at sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan omfavne alle unge, hvilket vil sige, udover sårbare unge samt unge, der har behov for særlig støtte, også kan omfavne unge, der hverken viser tegn på nedsat mental sundhed, eller har nedsat mental sundhed. Dette for at kunne forbedre unges nedsat mentale sundhed og reducere den negative udvikling i nedsat mental sundhed blandt unge aldersgruppen 16-24 år.
Nedsat mental sundhed er en risikofaktor for udvikling af psykiske og fysiske sygdomme senere i livet og er samtidig forbundet med øget dødelighed, hospitalsindlæggelser samt sygfravær. Derfor betragtes nedsat mental sundhed som en folkesundhedsmæssig problemstilling, der er forbundet med konsekvenser på både individ- og samfundsniveau.
Formål: Formålet er at bidrage til forbedring af mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år, gennem forslag til forandring af strategier, der anvendes i Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken.
Metode: Metodisk foretages en dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken for at identificere, hvilke strategier, der anvendes i lovteksterne og Sundhedspakken. Dokumentanalysen understøttes af Geoffrey Roses teori om individ- og populationsrettede strategier. Den systematiske litteratursøgning anvendes til identificering af interventioner, der har en effekt på mental sundhed med efterfølgende analyse af, hvilke strategier, der kommer til udtryk i litteraturstudiet.
Resultater: Resultater af dokumentanalysen af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken viser, at individrettede strategier er gennemgribende både i lovteksterne samt Sundhedspakken. Resultatanalyse af litteraturstudiet viser, at interventioner, der både anvender individ- og populationsrettede strategier har en effekt på mental sundhed.
Konklusion: For at forbedre unges mental sundhed i aldersgruppen 16-24 år, kan lovteksterne og Sundhedspakken med fordel anvende populationsrettede strategier i større omfang. Dette således, at sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan omfavne alle unge, hvilket vil sige, udover sårbare unge samt unge, der har behov for særlig støtte, også kan omfavne unge, der hverken viser tegn på nedsat mental sundhed, eller har nedsat mental sundhed. Dette for at kunne forbedre unges nedsat mentale sundhed og reducere den negative udvikling i nedsat mental sundhed blandt unge aldersgruppen 16-24 år.
Sprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsesdato | 7 jun. 2018 |
Antal sider | 131 |