Nærværende speciale omhandler, hvordan mobili-tet for nogle personer i samfundet kan være yde-rest problematisk, fordi det fysiske miljø ikke er bygget op til at kunne omfavne deres individuelle formåen. Det gælder særligt de gangbesværede, som derfor oplever en ulighed og diskrimination fra resten af samfundet. De er ekskluderet fra at deltage i samfundets aktiviteter, fordi de ikke kan flytte sig rundt som mange andre, noget der er så naturligt for mange, at de slet ikke tænker over det, når bussen eller toget benyttes.
Via et erfaringsbaseret casestudie er det forsøgt at sammenkoble de gangbesværedes egentlige behov efter egne udsagn, som ellers ofte bliver overset, med de erfaringer planlæggerne har gjort sig igen-nem deres arbejde. Dette er kombineret med delta-gende observationer, hvor der er forsøgt at skabe indlevelse og dermed mere dybdegående forståel-se for de egentlig problematikker. På den måde er der også skabt nye erfaringer og det har været muligt at udvide planlæggerenes forståelse for problematikken igennem illustrationer og opføl-gende interviews.
Det er igennem projektet på denne måde lykkedes at opbygge en større forståelse for, hvad der kon-kret danner barrierer for de gangbesværede i den kollektive transport, men også hvordan en større lighed kan opnås. Ud fra årsagerne bag problema-tikken er der er taget inspiration i begrebet om universelt design og fundet løsninger efter disse principper igennem internationale sammenlignin-ger. Dette har givet en overraskende forståelse af den danske tilgængelighed, hvor Danmark halter bagud i forhold til andre lande. Der synes dog at være åbninger for forbedring på vej. I caseområdet Odense er letbanen og byfornyelsen i Thomas B. Thriges gade derfor starten på en mulighed til at forbedre forholdene.