• Louise Møller Vestergaard
4. semester, Sociologi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Dette speciale undersøger hvordan kronisk sygdom kan påvirke de sygdomsramtes mentale sundhed.
Specialet tager udgangspunkt i metodekombination med anvendelse af en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelsesdel,
som både hver for sig og tilsammen undersøger mennesker med kronisk sygdom.
Undersøgelsens teoretiske rammer tager afsæt i Michel Foucaults teori om blikket og Erving Goffmans teori om stigma.
De to teoretiske perspektiver danner på hver sin måde og i samspil en forståelses af, hvordan mennesker med en kronisk
sygdom påvirkes af sygdommen. De to teorier anskues som komplementære perspektiver. Foucaults teori er ’top-down’
og har et makroorienteret fokus på, hvordan lægevidenskaben skaber et diskursivt patologisk blik på sundhed og sygdom.
Goffmans teori er ’bottom-up’ med fokus på, hvordan individet gennem ansigts til ansigts-interaktion med andre
mennesker kan stigmatiseres som afvigere. Gennem Goffmans teori om stigma fås en forståelse af, hvordan den
patologiske diskurs fra Foucaults teori kan stigmatisere individer med kronisk sygdom, og hvordan dette kan påvirke de
sygdomsramtes hverdagsliv. Her er antagelsen, at mennesker med kronisk sygdom kan blive ramt af det patologiske blik
på en anden måde end raske mennesker, fordi blikket virker forskelligt på mennesker med og uden kronisk sygdom.
Derfor kan blikket virke stigmatiserende på de kroniske syge mennesker og påvirke deres identitet.
Med brug af metodekombination anvendes to forskellige slags empiriske data. Til den kvantitative undersøgelsesdel
anvendes datamaterialet fra Sundhedsprofilen 2013 for Region Nordjylland. Her undersøges grupper af individer med
udvalgte kroniske sygdomme: KOL, kronisk hjertekarsygdom eller diabetes. Det overordnede fokus i den kvantitative del
er, at undersøgelse hvilke særlige karakteristika individer med kronisk sygdom har sammenlignet med befolkningen
generelt. Dette i forhold til mental sundhed og sundhedsadfærden. I den kvalitative del bredes forståelsen af kronisk
sygdom og mental sundhed ud i et mere dybdegående perspektiv. Her undersøges, hvordan det at have en kronisk
sygdom påvirker individet. Udgangspunktet er et fokusgruppeinterview med to personer med KOL og to personer med
kronisk hjertekarsygdom, idet de kvantitative resultater viser, at disse mennesker har en dårligere mental sundhed end
mennesker med diabetes. I den kvalitative del undersøges kronisk sygdom og mental sundhed ud fra interviewpersoners
egne oplevelser med at have en kronisk sygdom. De to forskellige undersøgelsesmetoder supplerer hinanden og
illustrerer forskellige aspekter ved kronisk sygdom og mental sundhed.
Gennem den kvantitative analyse findes en øget forekomst af mennesker med KOL eller kronisk hjertekarsygdom som har
en dårlig mental sundhed og en usund sundhedsadfærd sammenlignet med befolkningen som helhed. En dobbelt så stor
andel med KOL eller kronisk hjertekarsygdom oplever at have depressive tendenser og mistrivsel i forhold til de sociale
relationer i forhold til befolkningen generelt. Ligeledes oplever en større andel mennesker med en af de to kroniske
sygdomme udfordringer og stress i hverdagslivet. De kvantitative resultater viser ligeledes, at sundhedsadfærden generelt
har betydning for sammenhængen mellem de kroniske sygdomme og den mentale sundhed. Gennem den kvalitative
analyse bekræftes, at informanternes sundhedsadfærd har betydning for deres mentale sundhed. Informanternes har
internaliseret det patologiske blik på sundhed og sygdom, og ser deres egen verden gennem dette blik. De ser, at de ikke
opfylder betingelserne for at være sunde og raske som andre mennesker, hvilket efterlader dem i en deprimeret tilstand.
Den kroniske sygdom virker som et usynligt stigma, som gør de afviger fra raske mennesker, men på en måde hvor andre
ikke kan se, eller forstå de er syge. Informanterne føler ikke, de bliver mødt med forståelse for deres situation. I fællesskab
med andre mennesker er det vigtigt for informanterne ikke at afvige fra de andre, derfor skal de kroniske syge mennesker
hele tiden være bevidste om deres optræden. Derfor kan det være anstrengende for informanterne at være i selskab med
raske mennesker, samtidig savner de fællesskab med andre mennesker. Af den kvalitative analyse fremgår det, at den
kroniske sygdom påvirker de sygdomsramtes mentale sundhed i en negativ retning. Dette stemmer overens med
resultaterne i den kvantitative analyse.
SprogDansk
Udgivelsesdato4 aug. 2014
Antal sider110
Ekstern samarbejdspartnerSundhed - Plan og Kvalitet, Region Nordjylland
Sisse Buch Johnsen e-mail:s.johnsen@rn.dk
Anden
Sundhedscenter Aalborg
Anne-Marie Koch Jørgensen amkj-sbu@aalborg.dk
Anden
ID: 201956713