Sammenfatning af specialet
Dette speciale har fokus på organisationerne, der repræsenterer voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemers og Dansk Socialrådgiverforeningens høringsvar til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds forslag om lov om ændring af Lov om Social Service, Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område, Lov om Socialtilsyn og forskellige andre love fremsat den 9. december 2014. Ministeriets lovforslag har særligt fokus på, hvordan tildelingen af ydelser til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer skal foregå.

Målet med dette speciale er at undersøge, hvorledes organisationernes høringssvar kan have bidraget til, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold trækker forslag om lov om ændring af Lov om Social Service, Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område, Lov om Socialtilsyn og forskellige andre love tilbage, inden det blev sendt til behandling i Folketinget.

Undersøgelsen er baseret på Spector og Kitsuses claims-making teori, som udgør en ramme for specialet. Jeg lader dog Randall og Shorts modificerede version af Spector og Kitsuses to første claims-making faser være styrende for forståelsen af ministeriets claims-making proces. Jeg lader Spector og Kitsuses claims-making teori være styrende for dokumentanalyserne på organisationernes og Dansk Socialrådgiverforeningens høringssvar, for hermed at kunne analysere hvilke ’mod-claims’ organisationerne og Dansk Socialrådgiverforening rejser i deres høringssvar, og hvorfor de rejser disse. Desuden anvender jeg Losekes model på claims-making strategier til at analysere, hvilke strategier jeg finder, at organisationernes og Dansk Socialrådgiverforening benytter til at fremhæve hvilke konsekvenser de påståede problematiske tilstande i lovforslaget kan have.

Selvom høringssvarene kommer fra forskellige organisationerne, der repræsenterer voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer og Dansk Socialrådgiverforening kommer jeg gennem specialet frem til, at deres argumentationer mod ministeriets løsningsforslag er meget enslydende.

Undersøgelsen viser, at organisationerne og Dansk Socialrådgiverforening rejser ’mod-claims’ fordi de finder, at lovforslaget er uhensigtsmæssigt og et utroværdigt forsøg på at løse de tilstande som opfattes som problematiske i de, love der indgår i lovforslaget. Desuden viser undersøgelsen, at organisationerne og Dansk Socialrådgiverforening anvender claims-making strategier for at tydeliggøre de problematiske tilstande, som de påstår lovforslaget indeholder.