Indenfor de sidste år er der kommet mere fokus på, at borgere og patienter skal kunne tilgå deres elektroniske patientjournal via offentlige portaler. Også i sundhedsplejen er dette tilbud ved at blive realiseret, nemlig at forældre kan få adgang til deres barns elektroniske børnejournal. Lige nu er det ikke via en offentlig portal, men via et firma der udbyder elektroniske børnejournaler til sundhedsplejen. Det er ikke et tilbud for alle forældre i alle kommuner, men for de kommuner der benytter dette journalsystem, og hvor sundhedsplejerskerne har tilvalgt denne service. I dette projekt sættes der fokus på, hvilke udfordringer sundhedsplejerskerne får omkring arbejdsgangen journalskrivning, når forældre samtidig får tilgang til deres barns elektroniske børnejournal. H. J. Leavitts systemiske organisationsmodel er brugt til at uddybe relevante områder indenfor de fem komponenter, omverden, aktører, opgaver, teknologi og struktur, der har relation til ovenstående arbejdsgang. Ved hjælp af en sammenhængsanalyse mellem komponenterne fremkommer der flere umiddelbare udfordringer for sundhedsplejerskerne. For at få en yderligere viden om de udfordringer sundhedsplejerskerne oplever i deres praksis udføres fire kvalitative interviews af sundhedsplejersker fra forskellige kommuner. De kvalitative interviews udføres ved hjælp af Kvale og hans metode, hvor der tages udgangspunkt i en fænomenologisk, hermeneutisk, dialektisk og postmodernistisk tilgang. Der udføres en tolkning af interviewene på de tre niveauer, selvforståelses niveauet og kritisk common sense niveau og det teoretiske niveau. Teorien der benyttes på det teoretiske niveau er E. Scheins kulturteori, som bidrager med kulturens betydning i forhold til sundhedsplejerskernes praksis. Desuden benyttes G. Batesons kommunikationsteori der har fokus på kommunikationens formelle aspekter og dennes betydning for sundhedsplejerskernes praksis i relation til journalføring. Umiddelbart oplever sundhedsplejerskerne ikke de store udfordringer, når forældre kan tilgå deres barns elektroniske journal, men ved at gå bag om sundhedsplejerskernes grundlæggende antagelser om journalføring, så opstår der flere udfordringer. Der er en formidlingsudfordring, idet formålet med de notater forældre kan tilgå er uklart. Sundhedsplejerskerne blander to metabudskaber sammen nemlig sundhedsplejerskens dokumentation og et skriftlig notat til forældrene (Barnets Bog notat), hvilket har betydning for notatets nytteværdi og den sproglige fremstilling. Der er en juridisk udfordring i forhold til, hvor forskellige oplysninger skal journaliseres, da journalsystemet ikke er opbygget i henhold til lovgivningen, som kræver en journal pr. person. Hvis ”Barnets Bog” bliver digitaliseret nationalt, vil der komme en udfordring i forhold til at bruge notaterne som et dokumentationsredskab i det tværfaglige samarbejde med andre sundhedspersoner. Lige nu oplever sundhedsplejerskerne ikke, at notater til Barnets Bog bruges som et tværfagligt redskab. Til sidst er der tekniske udfordringer i forbindelse med forældrenes log in til deres barns elektroniske børnejournal, som har krævet sundhedsplejerskernes tid. Alt i alt bliver fremtidens udfordring for sundhedsplejerskerne, at skrive journaler så man ikke går på kompromis med egen faglighed samtidig med, at forældrene forstår journalnotatets indhold i den tiltænkte kontekst.