For at beskrive og indsnævre de initierende problemstillinger omkring trængselsopgørelse ved brug af GPS-data er trængslens konsekvenser indledningsvist beskrevet. Udover dette er der foretaget en gennemgang af traditionelle og nyere dataindsamlingsmetoder på det trafiktekniske område. Gennem litteraturstudier er det søgt at belyse forskellige bud på en definition af trængsel med henblik på udvælgelse af en almengyldig definition til brug i dette projekt. Dette har resulteret i følgende definition, der fokuserer på fænomenet trængsel og ikke årsager hertil eller konsekvenser heraf: ”Trængsel er et udtryk for de gener, som trafikanterne påfører hinanden i form af nedsat bevægelsesfrihed, når de færdes i trafiksystemet.” Herudover er et udvalg af såvel nationale som internationale projekter omhandlende trængselsopgørelse ved brug af data fra flåder af køretøjer gennemgået med fokus på bl.a. flådestørrelser og logningsfrekvenser. På baggrund af det ovenstående er problemets overordnede problemstilling formuleret som følger: Hvordan kan en generel metode til registrering, analyse og kvantificering af trængsel udformes, således den på baggrund af GPSdata fra en flåde af køretøjer kan benyttes for ethvert vejnet? For at besvare dette spørgsmål er det valgt at udforme projektets analyser som før/efter-undersøgelser. Den overordnede analysemetode består derved i en sammenligning af en situation med trængsel og en situation uden trængsel - en free-flow-situation. I praksis udføres disse sammenligninger ved brug af en række EDBprogrammer, som er udarbejdet i samarbejde med en datalogistuderende. Disse programmer er designet ud fra en betragtning af trafikken som bestående af en mængde strømme. Således udvælges ved brug af programmet en overordnet geografisk afgrænsning for dataudvælgelsen samt to bokse, hvorved programmerne aggregerer de enkelte logninger til ture i strømmene mellem de definerede bokse. Ud fra de udvalgte ture kan aktuelle rejsehastigheder eller rejsetider bestemmes for de enkelte strømme som udtryk for de aktuelle situationer, for hvilke graden af trængsel ønskes opgjort. Som en direkte konsekvens af den ovennævnte definition af trængsel, må situationen uden trængsel - free-flow-situationen - defineres som en situation, hvor den enkelte bilist ikke er under påvirkning af øvrig trafik. Således er forskellige metoder til tilnærmelse af sådanne situationer beskrevet, vurderet og afprøvet. Dette har resulteret i, at free-flow-hastigheder for dette projekt bestemmes som gennemsnitlige rejsehastigheder i perioden 20.00-06.00, hvor der er størst sandsynlighed for free-flow-situationer. For at undgå påvirkninger fra signalanlæg, der kan karakteriseres som indirekte påvirkninger fra øvrig trafik, frasorteres alle ture, indeholdende én eller flere hastighedslogninger på 0 km/t. Yderligere er der udviklet en metode, hvorved alle hastighedslogninger, der overskrider den aktuelle hastighedsgrænse, kan nedjusteres hertil. Ved brug af denne metode undgås det, at overtrædelser af den gældende hastighedsgrænse er med til at højne den beregnede free-flow-hastighed og dermed også den registrerede trængsel og de samfundsøkonomiske omkostninger heraf. Ved udførelse af en validering af GPS-datasættet er det konkluderet, at analysernes detaljeringsgrad med et datasæt af denne størrelse, bør begrænses til en opgørelse over perioder på tre timer, der summeres over alle hverdage i den periode, der haves data for. Valideringen er udført som en sammenligning af GPS-data for et udvalgt snit på Østre Allé med en maskinelt udført snittælling fra samme snit. Herudover er der foretaget en sammenligning mellem forsinkelser bestemt ud fra GPS-datasættet og forsinkelser beregnet med EDBprogrammet Dankap. Når der haves et udtryk for rejsehastigheden i situationerne henholdsvis med og uden trængsel, kan det trængselsrelaterede tidsforbrug - forsinkelsen - bestemmes, hvis også længden af den tilbagelagte distance kendes. Ved brug af trafiktællinger for de analyserede perioder kan de beregnede forsinkelser opskaleres til at repræsentere den samlede trafik i de analyserede strømme. Således kan de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, forbundet med trængslen i de analyserede perioder, estimeres ved indførelse af samfundsøkonomiske enhedspriser for tidsforbrug. Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde kan opskalere de beregnede forsinkelser til at repræsentere de samlede trafikmængder på en strækning eller i et kryds. Ved at overføre betragtningen af trafikken som strømme til et helt vejnet vil de beskrevne metoder også kunne opgøre de samlede forsinkelser og omkostninger for et samlet vejnet.