Metoder til brugbarhedstest af mobile apparater - RAPPORT

Studenteropgave: Speciale (inkl. HD afgangsprojekt)

  • Elena Tørnæs Beck
  • Morten Klitgaard Christiansen
  • Nikolaj Kolbe
4. semester, Datalogi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
I denne rapport beskrives udviklingen af en metode til brugbarhedstest af mobile apparater.
Inden metodeudviklingen undersøges hvilke erfaringer med brugbarhedstest af mobile apparater, der er beskrevet i eksisterende HCI-litteratur.
Med udgangspunkt i Kristoffersen og Ljungbergs teori om mobilitet og den kognitive psykologis teorier om informationsbehandling, opgaveudførelse og automatisk bearbejd-ning beskrives en samlet begrebsramme om mobilitet og brug af mobile apparater.
På baggrund af begrebsrammen opstilles derefter en model til kategorisering af mobile brugssituationer. Denne model benyttes derefter som udgangspunkt i udviklingen af syv forskellige variationer af en metode til brugbarhedstest af mobile apparater.
Herefter benyttes fire af disse variationer samt to traditionelle metoder til en brugbarhedstest af et SMS-program til en PDA.
Resultaterne med hensyn til den samlede arbejdsbelastning, de fundne brugbarhedsproblemer samt effektiviteten sammenlignes derefter for at undersøge hvor virkelighedsnære og effektive de nyudviklede variationer er i forhold til de traditionelle metoder, når de benyttes til brugbarhedstest af mobile apparater.
Den samlede empiriske undersøgelse viser, at den traditionelle ”tænke-højt”-metode er bedst til at finde brugbarhedsproblemer, hvorimod variationerne af den nyudviklede metode generelt er bedre til at finde problemer ved apparatet, der kan påvirke effektiviteten af det mobile apparat.
SprogDansk
Udgivelsesdatomaj 2002
ID: 61054873