Abstract

Dette speciale har fokus på etniske danskere, der konverterer til islam, og hvilken betydning tilføjelsen af en muslimsk identitetskomponent får for konvertitternes identitet. Det danske samfund er karakteriseret ved, at der er religionsfrihed for det enkelte individ, der således har ret til at praktisere en hvilken som helst religion. Grundet sekulariseringen anses religionsdyrkelse i det danske samfund dog oftest som noget, der hører til individets privatsfære og udtrykkes dermed sjældent i det offentlige rum.
Udgangsperspektivet i specialet er, at majoritetsreligionen i Danmark gennem flere århundrede har været og stadig er kristendommen, hvorfor dét at konvertere til en minoritetsreligion, i dette tilfælde islam, formodes, at kunne vække undren eller uforståenhed blandt danskere. Interessant i denne sammenhæng er, at muslimer i en dansk kontekst oftest problematiseres og opfattes som noget fremmedartet og farligt, der udgør en trussel mod det danske samfunds værdifællesskab og den danske kultur, der ofte betragtes som homogen. Specialet vil på baggrund heraf, koncentreres om at undersøge hvilke sociale reaktioner og forestillinger en etnisk dansk konvertit til islam, oplever sig mødt med fra andre, og hvorledes disse får indflydelse på konvertittens identitetsforståelse. Samtidig undersøges, hvilke strategier konvertitterne anvender for at opnå social anerkendelse for deres identitet, i tilfælde af at dette ikke umiddelbart forekommer.

Et helt centralt begreb i specialet er identitet og i den teoretiske tilgang til forståelsen heraf hentes inspiration i sociologerne Richard Jenkins og Erving Goffmans teorier omhandlende identitet og hvordan individer gennem bestemte selvpræsentationer forsøger at påvirke andres vurderinger af dem. Undersøgelsen bygger således på en forståelse af identitet som værende socialt konstrueret; at identitet formes, forandres og forhandles mellem individet og dets omgivelser. Det betyder samtidig, at individets forståelse af sin egen identitet dannes i samspil med, hvordan denne oplever, at andre opfatter, kategoriserer og bedømmer dennes identitet.
Inspireret af den fænomenologiske tilgang baseres besvarelsen af problemstillingen på konvertitternes beretninger om egne syn og oplevelser af deres aktuelle livssituation, hvorfor der er anvendt kvalitative interviews med etniske danske konvertitter til islam som metodisk fremgangsmåde.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at konvertitter til islam mødes med mange negative forestillinger og reaktioner på baggrund af deres dansk muslimske identitet. Dette både fra muslimer og ikke-muslimske danskere. Hvad angår ”fødte” muslimers reaktioner på konvertitternes identitetskombination finder nogle, at konvertitterne bør tildeles anerkendelse for deres valg af islam, mens andre vurderer, at det ikke er muligt for danskere at konvertere til islam, grundet deres etniske oprindelse. Fra ikke-muslimske etniske danskere, er det typisk forestillinger vedrørende den muslimske kvinde som undertrykt samt forestillinger om en uforenelighed mellem en dansk etnicitet og en muslimsk religiøsitet, der rettes mod konvertitterne, hvilket ofte foranlediger, at konvertitterne betragtes som landsforrædere og dermed ude af stand til at udleve en valid dansk etnicitet. Disse forestillinger kommer ofte til udtryk i det offentlige rum og rettes typisk mod de tørklædeklædte kvinder, idet tørklædet fungerer som synlig markør på deres muslimske identitetskomponent. Kvinderne mødes her med negative reaktioner af både verbal og fysisk karakter, såsom at blive sparket, råbt efter, spyttet på og/eller at få revet det muslimske tørklæde af, hvilket alt sammen er med til at indikere, at de ikke findes anerkendelsesværdige. En yderligere indikation af at andre fremmede i det offentlige rum ikke finder konvertitternes identitetskombination anerkendelsesværdig, er de vedvarende blikke som rettes mod de konvertitter (mandlige såvel som kvindelige) der besidder synlige tegn, der kan indikere deres muslimske identitet, enten gennem beklædningsgenstande og/eller følge med muslimsk ægtefælle. Ydermere oplever konvertitterne ofte, at selv deres nære relationer problematiserer deres identitetskombination, samt ikke altid finder den anerkendelsesværdig, hvilke for nogle konvertitter betyder, at familiemedlemmer tager afstand fra dem og i værste fald bryder kontakten med dem.
Andres holdninger og reaktioner vendt mod konvertitterne påvirker dog ikke deres egen oplevelse af deres anerkendelsesværdighed, blandt andet fordi de anser deres muslimske levevis som det rigtige og fordi anerkendelse fra Allah bliver af størst betydning for dem. Netop fordi konvertitternes egen overbevisning er, at de besidder en anerkendelsesværdig identitet, bliver det vigtigt for dem, at forhandle sig frem til en anerkendelsesværdig rolle i sociale samhandlingssituationer og det ses, at særligt familiens anerkendelse betyder meget for konvertitterne. Således anvender konvertitterne forskellige strategier til at forhandle sig frem til en anerkendelsesværdig præsentation af deres identitet. Disse strategier er typisk rettet mod konvertitternes nære relationer, men det ses også, at konvertitterne ind imellem retter strategierne mod at opnå en mere bred social anerkendelse.