Denne afhandling undersøger, hvorledes entreprenørens handlemuligheder er betinget af byggelovens og bygningsreglementets udformning, og hvordan disse konstitueres af den øvrige samfundsudvikling.
Til at belyse ovenstående emne anvendes Mitchell Deans paradigme til en praksisregime-analyse, der har sine rødder i governmentality-konceptet. Praksisregime-analysen kan tydeliggøre, hvorledes men-neskelig adfærd rationelt formes og styres for at indfri specifikke mål.
Empirisk er der foretaget syv kvalitative interviews, som anvendes ud fra en postmoderne tænkning, hvilket betyder, at informanternes besvarelser anvendes til at undersøge vævet af relationer, som findes i mellem verden og mennesker. Ydermere er der foretaget et historiografisk arkivstudie, som anvendes til at belyse historiske hændelser, med den antagelse, at nutidens handlinger kun kan forklares ved at forstå historiske hændelser.
Afhandlingen viser, hvorledes byggeloven og bygningsreglementet afspejler samfundsmæssige dagsor-dener, og udvikles, når nye styringsmentaliteter fremstiller eksisterende indhold som værende irratio-nelt. Et helt centralt og aktuelt tema i bygningsreglementet er den stigende indarbejdelse af funktions-baserede krav, som sker på bekostning af detailkrav. Indarbejdelsen af funktionsbaserede krav er Rege-ringens (2014a) måde at fremme innovation i bygge- og anlægsbranchen, hvilket forventes at øge pro-duktiviteten. Dette giver entreprenøren en større metodefrihed ift. valg af materialer og konstruktioner, men tvinger samtidig entreprenøren til at påtage mere ansvar og deltage aktivt i projekteringsarbejdet.