De seneste års fremskridt indenfor autonome har revolutioneret den moderne slagmark og metoder til at føre krig. Alt peger på, at dødelige autonome våben vil blive den nye standard i aktive krigszoner i en nær fremtid. Udviklingen indenfor særligt informationsteknologierne driver denne udvikling fremad, og maskinlæring har løftet potentialet for kunstig intelligens til nye højder. Med sådanne muligheder, kommer der også store udfordringer. Konsekvenserne af disse teknologier vil ikke kun være moralske og etiske, men juridiske, politiske, fænomenologiske, sociale, psykologiske og meget mere. Men centralt i diskussionen er der opstået spørgsmål om ansvar. For hvem er ansvarlig for selvtænkende teknologier? Hvad sker der, når et teknologisk system opfører sig uforudsigeligt eller (i menneskeligt perspektiv) på ulogiske måder? Vil robotter en dag stå foran en domstol for deres handlinger, eller er ansvaret kun menneskeligt? - Dette er nogle af de spørgsmål, der stilles i debatten om autonome våbensystemer i dag. Denne afhandling er ikke et forsøg på at løse alle disse udfordringer, men er en eksplorativ rejse ind i felten omkring autonome våbensystemer. Ved hjælp af en aktør-netværks teoretisk og postfænomenologisk forståelse forsøger denne afhandling at fremme forståelsen for, hvordan denne emergerende teknologi medfører forhandlinger og translationer på kryds af store aktør-netværk, samtidig med at den forsøger at præsentere en teoretisk ramme for videre undersøgelser ind i dette komplicerede felt.