Titel: Manglende anerkendelse af endometriose i ungdomsårene - i et kritisk hermeneutisk perspektiv. Baggrund: Endometriose er en sygdom, der på verdensplan ses hos 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Trods den store forekomst går der mellem 4 til 11 år fra de første symptomer opstår, til at diagnosen stilles, hvor størstedelen oplever symptomer starter i teenageårene. Endometriose påvirker kvindernes livsførelse både fysisk, psykisk og socialt, og manglende anerkendelse fra samfundet gør, at kvindernes smerter negligeres, skjules og normaliseres. Forebyggende tiltag rettet endometriose i ungdomsårene er begrænsede, og der er et behov for at forandre måden, hvorpå symptomer på endometriose opfattes og påvirkes af samfundet. Formål: Specialets formål er at undersøge den oplevelse kvinder, hvis symptomer på endometriose startede i ungdommen, har af deres sociale netværks påvirkning på sygdomsopfattelse og livskvalitet. Metode: Med udgangspunkt i kritisk hermeneutik, foretages individuelle interviews med kvinder med endometriose. Empirien analyseres og fortolkes ud fra Pedersen og Dreyers (2018) fortolkning af Ricoeurs kritiske fortolkningsteori. I den kritiske fortolkning inddrages Arthur Kleinmans begreb om illness narrativ og Axel Honneths anerkendelsesteori for at løfte fortolkningen af det fælles i kvindernes oplevelser til et almengyldigt niveau. Desuden udarbejdes et systematisk litteraturstudie, der anvendes i resultatdiskussionen, sammen med anden videnskabelig litteratur, som er en fortsættelse af den kritiske fortolkning af de primære fund.
Resultater: Resultater fra den kritiske fortolkning samt det systematiske litteraturstudie fremhæver, at kvinder oplever en kamp for at få anerkendelse af symptomer fra herunder familie, venner og sundhedsprofessionelle, da symptomer forbundet med menstruation afskrives som normale for kvinder. Diagnosen opnås efter års kamp for anerkendelse og bliver derfor en ny mulighed for at blive forstået, hvor også nye muligheder for at mestre livet med endometriose opstår. Konklusion: For at anerkende unge kvinder med endometriose er der behov for at forandre den eksisterende samfundsdiskurs omhandlende kvinders smerter og menstruation. Gennem interventioner på et mesoniveau eksempelvis i skoler, på sociale medier samt for sundhedsprofessionelle kan man muligvis påvirke og forandre den diskursive samtale, som er i mødet mellem kvinder med endometriose og deres netværk.