Dette speciale undersøger, hvorvidt unge med en ADHD-diagnose oplever stigmatisering i deres sociale relationer på grund af deres diagnose. Dette undersøges gennem kvalitative interviews med unge i alderen 11 - 14 år. Der tages udgangspunkt i de unges egen forståelse og fortolkning af deres ADHD-diagnose som hovedsageligt er baseret på en biologisk orienteret tilgang. Derudover forstår de unge specielt deres diagnose ud fra de vanskeligheder som de oplever i deres hverdag. Her er der tale om koncentrationsbesvær, problemer med opgaveløsning og problemer med at styre deres temperament. De vanskeligheder som de unge oplever i deres hverdag har også medført, at de oplever at blive mobbet og set skævt til af deres jævnaldrende i skolen. Selvom de unge ikke selv anvender termen stigmatisering, så oplever de følelsen af at blive miskrediteret på baggrund af de vanskeligheder som de selv tillægger som en del af deres diagnose. Men også selve diagnosen oplever de unge som en stigmatiserende faktor, da de beskriver, at de ikke ønsker at fortælle andre om diagnosen, da de frygter at vedkommende vil tænke negativt om dem og tillægge dem negative egenskaber som de ikke selv føler de besidder. Der er altså tale om, at både de vanskeligheder som de unge oplever samt selve diagnosen danner grundlag for, at de unge oplever stigmatisering.