• Daniel Skak Mazhari-Jensen
4. semester, Musikterapi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Rationale: Konditionstræning er associeret med en at give ønskelige mål på kardiovaskulær fitness, kognitive funktioner, livskvalitet, samt andre sundhedsparametre (Han et al., 2017). Konditionstræning er, ifølge de nationale kliniske retningslinjer for ergo- og fysioterapeutisk arbejde i hjerneskaderehabilitering (HSR), blandt de to højst anbefalede genoptræ-ningsaktiviteter (Sundhedsstyrelsen, 2014). Moderat kondition, udholdenhed og mobilitet er nødvendig for at deltage i de anbefalede daglige fysiske aktiviteter, derfor kan konditionstræning være katalysator for at forbedre andre aspekter af patientens fysiske funktionsniveau. Det kan være svært at opnå det anbefalede niveau i de kliniske retningslinjer, hvor der i et omfattende review, lavet af den amerikanske hjerte- og slagtilfældeforening (Billinger et al., 2014), bl.a. nævnes problemer med at fastholde træningen i det terapeutiske vindue. Musik har i tidligere studier vist sig effektive i at øge motivation i normalbefolkningen og eliteatleters sport og træning, hvorigennem personerne har oplevet højnet humør, bedre præstationer, samt mindsket kropslig ubehag og anstrengelse (Bigliassi et al., 2017; Karageorghis & Priest, 2012a, 2012b). På baggrund af denne viden kan musikinterventioner tænkes at være anvendelig og cost-effecient for at støtte en effektiv og motiverende trænings session for patienter i fase-II-hjerneskaderehabilitering. Formål: Dette artikel-baseret speciale undersøgte effekten af musiklytning i gruppebaseret konditionstræning for apopleksipatienter i fase-II-hjerneskaderehabilitering. Formålet var at måle den øjeblikkelige effekt på humør, oplevelse og adfærd når deltagerne lytter til musik, samt hvorvidt special-designet musikinterventioner havde en større effekt end lokalradio. Desuden var der inkluderet en kontrol, hvor deltagerne ikke fik musik. Metode: Et tre-armet crossover within-subject design blev brugt i den kliniske undersøgelse. Tre træningshold af 5-8 deltagere deltog i tre ugentlige træningssessioner. De tre lydmiljøer blev anvendt I tilfældig rækkefølge for hver gruppe. I alt var der 19 deltagere, som alle blev inkluderet i analysen. Der blev målt på trænings tid (sekunder), tid i den anbefalede træningszone (≥40%HRR), affekt-valens ved brug af Feeling Scale (Hardy & Rejeski, 1989), Borg’s anstrengelsesskala, samt en helhedsoplevelsen af hver session. Resultater: Resultaterne fremhævede signifikant forskel mellem før- og eftermålingerne i Feeling Scale i begge musikinterventioner (Radio: p = .036; Playliste: p = .042), hvorimod det musikløse miljø ikke viste forskel (p = .369). Dog var der ikke signifikant forskel mellem de tre lydmiljøer. Kun radio condition viste statistisk signifikant forskel sammenlignet med ingen musik condition i helhedsoplevelsen fra træningen (p = .018), hvor playlisten viste en stærk tendens (p = .057). Ingen forskel blev fundet mellem musikinterventionerne. Der blev ikke fundet en forskel i analyserne af Borgs skala for oplevelse af anstrengelse. Ved at sammenligne hver af de to musik interventioner til det musikløse miljø, blev der fundet signifikant længere træningstid i musikinterventionerne (p < .0001, Radio β = 116.405; Playliste: 115.849). Dog gjorde en ceiling effekt at resultaterne er misvisende i effektstørrelse og betakoefficient. Ved at inddrage deltagernes Functional Independence Measure (FIM) scoring af gangkvalitet, som en prædiktor, viste analyserne signifikant længere træningstid i den anbefalede pulszone for playliste conditionen (p < .0001, β = 534.358), samt en stærk tendens for en interaktionseffekt for deltagere med lav gangfunktion målt med FIM, hvor playliste conditionen viste signifikant længere træningstid i den anbefalede pulszone sammenlignet med det musikløse lydmiljø (p = .057). Dog fandt dette studie ingen signifikant forskel for tid i den anbefalede træningspuls-zone i en univariat analyse baseret på estimated marginal means. Konklusion: Dette studie understøtter hypotesen om, at musikinterventioner anvendt i træning kan forbedre humøret og oplevelsen af træningssessionen for apopleksipatienter i fase-II-hjerneskaderehabilitering. Ydermere kan musik være med til at forlænge træningstiden for patienter som har udfordringer med at have nok udholdenhed til en træningsseance, men data er utilstrækkelig for at konkludere noget. Kun den skræddersyede playliste viste signifikant længere træningstid i den anbefalede pulszone, når FIM gangscoren var anvendt som prædiktor. Ingen forskel blev fundet i den oplevede anstrengende ud fra Borgs skala. Dette pilotstudie bidrager til den empiriske forskning, som understøtter hypotesen om musikinterventioners gavnlige virkninger i klinisk konditionstræning. Studiet understøtter yderligere interesse for at undersøge musik i konditionstræning for apopleksipatienter (i fase-II).
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2019
Antal sider80
ID: 295773119