Målet med denne opgave var at redefinere de tætte byers traditionelle boligform med en en-persons minimalbolig, der indeholder få, essentielle funktioner, og passer til en bruger, som på alle måder udnytter de mange kvaliteter byen tilbyder.

Boligens kubiske ydre form sat sammen med dens rektangulære invendige rum, skaber et mellemrum, hvori samtlige af boligens funktioner er placeret. Funktionerne pakkes ud alt efter, hvilket rum man ønsker at skabe. På samme måde har man mulighed for at pakke alt væk, og derved opnå et nøgent rum, hvor der er plads til at dyrke ensomheden og nyde stilheden.

Kompaktheden fra boligen overføres ligeledes til den urbane sammensætning, hvor de mange små boliger klynger sig i en selvbærende forgrenende struktur, svævende over byens flade tage. Boligernes placering samt adgangsveje og trapper, bevæger sig i mellem hinanden i hvad der umiddelbart synes som et tilfældigt system, men i virkeligheden er et stramt strukturelt princip, dog med stor flexibilitet.

Udnyttelsen af den bymæssige tæthed kan både have miljømæssige-, sociale- og økonomiske fordele, og ikke mindst åbne op for nye boformer der matcher samfundets situationer. Boligens indeklima opfylder 2020 kravene og med integrerede solceller er det ligeledes lykkedes at gøre boligkomplekset selvforsynende med energi.

Resultatet er en ultra kompakt, konceptuel, funktionel og humoristisk et-rums-bolig i en spændende urban struktur, der imødekommer et samfundsmæssigt behov, men også lægger op til debat om hvordan vi skal bo, når alt hvad vi har brug for findes lige uden for døren.