Baggrund: Livmoderhalskræft er en af de mest udbredte kræftformer verden over, og i Danmark dør cirka 100 kvinder af sygdommen hvert år. Efter indførelsen af det nationale screeningsprogram i Danmark og andre vestlige lande samt indførelsen af HPV-vaccinen, er antallet af kvinder med livmoderhalskræft væsentligt reduceret. Der er dog endnu ikke opnået et landsdækkende mål om 75 % screeningsdeltagelse, og der er mange kvinder, der ikke deltager i den regulære screening af forskellige årsager. Dette projekt har til formål at afdække, hvilke barrierer kvinder oplever i forbindelse med livmoderhalskræftscreening - samt hvilken betydning en indførelse af en HPV-selvtest kan have på deltagelsen i livmoderhalskræftscreening, samt på at identificere kvinder med celleforandringer.
Metode: Projektet tager udgangspunkt i en systematisk litteratursøgning med efterfølgende analyse og diskussion for at finde svar på projektets problemformuleringer med udgangspunkt i en MTV inspireret tilgang med teknologi, patient og økonomiaspekterne. Der er blevet foretaget en online spørgeskemaundersøgelse med henblik på at belyse patientperspektivet og barrierer i en dansk kontekst. Resultaterne relateret til patientperspektivet bliver yderligere diskuteret i relation til teorien omkring Health Belief Model for at undersøge, hvilke forandringer der potentielt kan give kvinderne incitament til at deltage i livmoderhalskræftscreening. For at undersøge det økonomiske perspektiv bliver der udarbejdet en mindre økonomisk analyse i TreeAge baseret på data fra litteraturen, samt data fra et dansk pilotstudie der har anvendt selvtest.
Resultater: Teknologiresultaterne peger på, at HPV-selvtesten ikke matcher specificiteten og sensitiviteten, som den prøve der bliver foretaget ved egen læge, men det vil være et hensigtsmæssigt supplement eller alternativ for kvinder, som ellers ikke ville deltage i livmoderhalskræftscreening. Resultaterne viser, at screeningsdeltagelsen ville øges, hvis der blev indført en selvtest som supplement til den ordinære screening. Patientresultaterne indikerer, at der er forskellige barrierer for kvinderne i forhold til at deltage i den regulære screening, herunder fysiske og psykiske gener såsom smerter eller forlegenhed, eller praktiske aspekter såsom tidsforbrug. Den økonomiske analyse indikerer, at det er mest omkostningseffektivt, at den ønskede målgruppe selv skal rekvirere selvtesten frem for at sende selvtesten direkte ud til dem.
Konklusion: De fremfundne resultater viser, at der skal tages højde for flere barrierer, hvis der ønskes en forandring i forhold til kvinders deltagelse i screening for livmoderhalskræft. Mere information til de danske kvinder er én tilgang til dette, der potentielt kan styrke deltagelsen i screening generelt. Implementering af selvtest, som et supplement til det nationale screeningstilbud, kan bidrage til en højere deltagelsesprocent ved at eliminere de barrierer, kvinder møder i forhold til at skulle have foretaget en celleprøve hos lægen. En øget deltagelse i screening kan medføre, at flere kvinder med uopdagede celleforandringer vil blive opdaget og vil kunne få den passende behandling. Dette vil i sidste instans betyde, at færre kvinder vil udvikle livmoderhalskræft, og dermed vil dødeligheden kunne nedbringes.
Nøgleord: Livmoderhalskræft, screening, selvtest, sundhedsøkonomisk evaluering, Health Belief Model