Dette speciale omhandler peer-støtte i den socialfaglige indsats målrettet mennesker med psykiske lidelser, for at undersøge peer-støtte som en særlig tilgang til at imødekomme og reducere sociale problemer i forbindelse med psykisk sygdom. Projektets informanter består af seks peer-medarbejdere ansat i socialpsykiatri eller behandlingspsykiatri. Informanterne har forskellige faglig baggrund, med overvægt i relevante socialfaglige uddannelser.
Titlen på dette speciale – ”Levede erfaringer i fokus – peers som pionerer i det socialfaglige arbejde” signalerer, at levede erfaringer med psykisk sygdom er central i forhold til at udøve peer-støtte i socialfagligarbejde. Betegnelser pionerer indikerer at peer-medarbejdere er med til at skabe ny praksis, med nyfortolkning af levede erfaringer, som en kompetence. Specialets undersøgelsesspørgsmål er som følgende:
Hvilke muligheder og barrierer oplever peer-medarbejderne i den socialfaglige indsats?

Spørgsmål besvares gennem seks kvalitative interviews, som er efterfølgende meningsfortolket, i tråd med den hermeneutiske tradition. Specialets analyse er gennemført som to delelementer: den oplevede rolleforvirring i peer-funktionen, og anerkendelse af peer-kvalifikationer på arbejdspladsen.
Speciale inkluderer teorier af E. Goffmans om det stigmatiserende sociale samspil, som beskriver handlingsrumet for peer-medarbejdere, i det, at deres levede erfaringer med psykisk sygdom betragtes som en afvigelse fra normen. Vi inddrager recovery-perspektivet, som specificerer det sociale handlingsrum for helbredelse i forbindelse med psykisk sygdom. Vi bruger H. R. Fuchs Ebaugch teori om rolle exit til at beskrive udviklingen fra at være en patient/ bruger- til en forhenværende patient /bruger af den social faglige indsats. Vi inddrager A. Honneths teori om anerkendelse, for at definere betingelser for at individet opnår et godt liv.
Specialets konklusion er, at peer-funktionen opleves som en mulighed fordi den giver mening og skaber forandring for brugere, samt for personalegruppen i det at peer-medarbejdernes særlige kompetencer beriger fællesskabet og kulturen omkring psykisk sygdom. Nogle af informanter giver udtryk for, at disse kompetencer ikke er anerkendes i starten af ansættelsen, men opnår en værdi efter peer-medarbejdere definerer sin rolle og viser kompetencer i handlinger. Denne adaptationsproces er beskrevet som præget af mistillid og stigmatisering, hvilket opfattes som en udfordring ved peer-funktionen.
Det overordnede billede af specialets empiriske materiale er, at udfordringerne omkring peer-funktionen spiller en mindre rolle end den opnåede anerkendelse.