Dette projekt bygger på to grundlæggende forståelser, hvor den først forståelse er at bæredygtig transportudvikling er afhængig af at løse alle tre dimensioner af bæredygtighed den økonomiske, miljømæssige og sociale. Men transportvur-deringer synes for det meste at være fokuseret på de adresserende aspekter i forbin¬delse med de økonomiske og miljømæssige dimensioner, mens den sociale dimension får mindre opmærksomhed. Der har imidlertid i de senere år været en stigende anerkendelse inden for transport forskning af betydningen af transpor-tens sociale aspekter, især med den voksende litteratur inden for mobilitetsparadigmet. Den anden forståelse handler om, hvordan letbaner har fået en form for genfødsel i mange europæiske byer inden for de sidste 20 år, da der er en voksende anerkendelse af forbindelsen mellem letbaner og byudvikling. Rationalerne for bygning af letbaner er ikke kun at etablere et højklasset transportmiddel, der kan bringe folk fra A til B, men fremmes i stedet for at tjene et bredere formål som en del af større byfornyelsesprojekter. Dette har også været blandt de vigtigste rationaler for letbanerne i Aarhus og Odense og som er de cases der er undersøgt i dette projekt. Det er ud fra disse ovenstående forståelser, at projektets formål er at identificere, hvordan det sociale aspekt forstås og har været operationaliseret i forhold til planlægningsprocessen for to danske letbaner.
Letbane projekterne analyseres gennem et kvalitativt undersøgelsesdesign med en teoretisk ramme med fokus på begrebet bæredygtighed, paradigmet for bæredygtig mobilitet og definition af sociale påvirkninger. Hvor fokus er er at identificere, hvordan den sociale dimension er blevet operationaliseret og at få en forståelse for, hvordan praktikere opfatter og forstår bæredygtighed, den sociale dimension og potentielle sociale påvirkninger fra letbaner.
Resultaterne viser, at de to letbaner har haft forskellige tilgange til, hvordan bæredygtighed er brugt i planlægningsprocessen, men at etableringen af letbanerne kan betragtes som en del af en bæredygtig mobilitetstilgang. Resultaterne viser desuden, at der er en bottom-up anerkendelse af vigtigheden af at evaluere sociale aspekter, og at en passende tilgang til evaluering af sociale påvirkninger bør være i et kvalitativt vurderingsformat som for eksempel multi-kriterie analyse (MCA). Men det blev også identificeret, at en sådan tilgang er udfordret i dansk planlægningskontekst, fordi sociale aspekter endnu ikke anerkendes fra et top-down perspektiv.