I denne projektrapport argumenteres for hvilken betydning legen i form af et farmakologispil har for sygeplejestuderende refleksioner.
Farmakologispillet er udarbejdet, så det tager udgangspunkt i en eksemplarisk patientcase med spørgsmål som understøtter patientens forløb fra indlæggelse til udskrivelse. Der kan maksimalt være to hold med mellem 2-5 personer på hvert hold.
Der er to slags spørgsmål. Faktuelle generiske quizspørgsmål indenfor 5 forskellige temaer og refleksionsspørgsmål med udgangspunkt i casen.
I de refleksive spørgsmål anvendes to typer af spørgsmål. En type som lægger om til en faglig diskussion og refleksioner i gruppen og en anden type hvor de i gruppen skal anvende rollespil til refleksioner og afprøvninger i forhold til spørgsmålet.
I forbindelse med begge typer af spørgsmål, skal det modsatte hold agere reflekterende team og undervejs inviteres ind med deres refleksioner over den anden gruppes ageren.
Spillet styres af en klinisk vejleder som skal være game-master og understøtte det anerkendende læringsmiljø og være sikkerhed for at der ikke sker fejllæring.
Farmakologispillet og den indbyggede leg understøtter refleksion hos de studerende. Refleksionen ser dog ud til at være betinget af, at det findes en passende balance og afvejning af flere elementer, som ren dialog kontra rollespils-baserede spørgsmål, stram styring af hints og spørgsmål på kortene kontra frihed til at anvende egne erfaringer, begrænsning i kompleksitetsgraden, leg og konkurrence, målstyring kontra processtyring.
Det interessante i forhold til denne undersøgelse er, at jeg er blevet bevidst om at refleksion kan understøttes på forskellige måder. Det er ikke ligegyldigt om målet for refleksion er pragmatisk med en handling for øje eller om målet er processen og udfoldelsen, som der lægges vægt på i Ann Charlotte Thorsteds teori om leg.