Problemstilling
Projektets indfaldsvinkel er opstået på baggrund af et nøje og veltilrettelagt kommunalt projekt til udregning af bru-gertidsprocent (BTP-projekt) i kommu-nens hjemmepleje. BTP projektet blev udført med henblik på at beregne en timepris, ud fra den reelt leverede tid, den tid medarbejderen er hos borgeren. Projektet blev forkastet efter en for høj fejlprocent. Oplevelsen var at medar-bejderne leverede de data de skulle, via deres arbejde med PDA’erne. Vi øn-skede at finde en forklaring på, at data ikke kunne bruges. Ved gennemgang af projektbeskrivelsen studsede vi over at planlæggernes rolle og arbejdsgang ikke var beskrevet eller defineret, men nærmest overset. Planlæggeren har en central rolle i hjemmeplejen, idet hun modtager data fra visitationen, sender data til medarbejdernes PDA og igen henter data hjem og efterregistrerer data, inden de godkendes og kan træk-kes i statistik. Vi ønskede at undersøge planlæggernes arbejdsområde nærme-re og at finde ud af om deres mening, havde betydning for datavaliditeten. Yderligere ønskede vi at få kendskab til efter hvilke kriterier, der blev trukket statistik, og hvordan controllere forholdt sig til arbejdet i hjemmeplejen.
Baggrund
På nationalt plan er der et ønske om at skabe et overblik over ressourcer og effektivitet for blandt andet at skabe mulighed for benchmarking mellem-kommunalt. For at sikre dette stilles der jævnligt nye krav om dokumentation, ressourcestyring og effektivitet. Det blev pr 1.april 2010 lovpligtigt at kommuner-ne skulle beregne timeprisen, ud fra den faktiske tid, medarbejderen var hos bor-geren. Data skal kunne hentes direkte fra kommunernes Elektroniske om-sorgsjournaler (EOJ).
Metode
Vi har udført deltagende observation af to planlæggere i deres arbejde og ved hjælp af spørgeskemaer spurgt ind til de øvrige planlæggeres viden. Derudover har vi lavet kvalitative eksplorerende interview af to controllere. Endvidere har vi lavet en landsdækkende spørge-skema undersøgelse, af brug af leveret tid, sendt til alle IT – koordinatorer i Danmarks 98 kommuner. Vi har me-ningskondenseret resultaterne efter Malteruds metode og analyseret resul-taterne med Karl Weicks teori om Sen-semaking.
Resultat
Qua vores undersøgelser blev vi gjort opmærksomme, på at den kommune hvori vi udførte vores undersøgelser, havde valgt at bruge den visiterede tid til udregning af timepris og ikke den lovpligtige timepris, som skal udregnes efter den leverede tid. Ved hjælp af sensemaking teorien har vi påvist at meningsdannelsen hos planlæggerne har en betydning for datavaliditeten. Vi fandt at controllere i denne kommune havde en stor indsigt i hjemmeplejens arbejde. Ligeledes blev vi, ved at bruge sensemaking teorien, gjort opmærksom på at controlleren prioriterede sin fornuft frem for lovgivningen og formåede at implementere sin ide.
Konklusion
Mening dannes hele tiden. Hvis der mangler klare mål og visioner og hvis kommunikationen er uklar danner med-arbejderne en egen mening ud fra de-res egen kognitive baggrund. Er der mange forstyrrelser, kan det også være svært at danne en ny mening. Hvis or-ganisationen ønsker en fælles mening hos medarbejderne er det vigtigt med klare mål og visioner og ro til implemen-tering.