Resumé
Baggrund
Antallet af personer, der lever med en kronisk sygdom, er stigende i Danmark. 70-80 % af sundhedsvæsenets
ressourcer anvendes på personer med kroniske sygdomme. Patientuddannelse udgør én type forebyggelses-
indsats, der er rettet mod håndtering af kroniske sygdomme. Imidlertid mangler der viden om virkningen af
patientuddannelse på lang sigt. Da kronisk sygdom i reglen er livslang, er det paradoksalt, at betydningen af
patientuddannelse kun er undersøgt på relativt kort sigt.

Formål
Formålet med specialet er at undersøge hvilket langvarigt udbytte tidligere deltagere på patientuddannelse
oplever i deres hverdag. Endvidere undersøges med afsæt tidligere deltageres forandringsforslag, hvordan
det langsigtede udbytte af patientuddannelse kan fastholdes. Endeligt undersøges hvordan hverdagslivsteori
kan bidrage til at forstå udbyttet af patientuddannelsen og understøtte forandringspotentialet.

Metode
Via systematisk litteraturstudie afdækkes kvalitative studiers rapportering af langsigtet udbytte af patientud-
dannelse. Gennem fænomenologisk interviewundersøgelse undersøges oplevelse af udbytte efter deltagelse
i patientuddannelse to-tre år tilbage blandt otte tidligere deltagere. Endelig foretages en teoretisk analyse af
deltagernes oplevede udbytte og de foreslåede forandringspotentialer med afsæt i Birte Bech Jørgensens
hverdagslivsteori.

Resultat
Litteraturstudiet peger på deltagere på patientuddannelse stadig efter et år oplever øget kontrol, øget evne
til at passe på sig selv, øget fysisk aktivitet og socialt udbytte i hverdagen. Interviewundersøgelsen viser at
informanterne primært oplever udbytte i relation til fysisk aktivitet og kost. Endvidere oplever flere infor-
manter et socialt og mentalt udbytte, og særligt deltagere med KOL oplever betydningsfuldt mentalt udbytte.
I forhold til forandringsperspektivet viser den empiriske undersøgelse at deltagerne generelt efterspørger en
fortsættelse af det eksisterende træningstilbud og efterspørger mere praktisk undervisning i madlavning.
Resultatet af den teoretiske analyse viser at det langvarigt udbytte af patientuddannelse kan forstås som et
resultat af sygdomsrelateret forandring i hverdagen. Patientuddannelse kan i den forbindelse betragtes som
et meningsgivende tilbud om sygdomshåndtering. Gennem intenderet håndtering og justering af daglige va-
ner, har informanterne tilpasset deres hverdag til livet med sygdom. Da disse håndteringer og justeringer
blev oplevet som meningsfulde blev de fastholdt.

Konklusion
På baggrund af specialets resultater kan der konstateres en klar tendens til at deltagere på patientuddannelse
oplever et langvarigt udbytte i relation til motion, kost, sociale og mentale områder. Der kan peges på, at
fortsættelse af et træningstilbud i lighed med uddannelsens formentlig vil bidrage til fastholdelse deltagernes
udbytte på længere sigt. Specialets teoretiske analyse peger på at udbyttet kan forstås som et resultat af
informanternes intenderede og upåagtede håndteringer af kronisk sygdom og hverdagens vaner som betin-
gelse og at patientuddannelse formentlig har langsigtet virkning, fordi den opleves som meningsgivende.