Formålet med dette speciale er at undersøge læringspotentialet ved anvendelsen af redskabet Feedback Informed Treatment (FIT) i Projekt BRUS. BRUS er et tværkommunalt samtaletilbud for børn og unge, som vokser op i familier med rusmiddelproblemer. I hvert samtaleforløb anvender behandlerne FIT til at kvalificere og dokumentere effekten af den terapeutiske behandling. FIT består af to skemaer, som den unge besvarer før og efter hver samtale, hvorved behandleren på systematisk vis får feedback omhandlende effekten samt den terapeutiske alliance.

Trods veldokumenteret international forskning om effekten af FIT som evidensbaseret redskab, er der begrænset af forskning af FIT, dels i dansk regi, dels af brugernes perspektiver på metoden. Formålet med specialet er derfor at anlægge en kvalitativ vinkel på anvendelsen af FIT ud fra en unge- og behandlerperspektiv som et supplement til eksisterende forskning.

Forskningsstrategisk er dette udført som et casestudie bestående af tre cases á tre individuelle samtaleforløb i BRUS. Herunder er der foretaget interviews og dokumentanalyse af tre behandlere, tre unge og dertilhørende FIT-grafer.

Læringspotentialet ved anvendelsen af FIT er undersøgt med afsæt i tre teoretiske perspektiver: Paulo Freires frigørende pædagogik; Helle Alrøs teori om læringsorienteret, dialogisk feedback; og Carl Rogers’ klientcentrerede psykoterapi og facilitative begreber om accept, empati og kongruens.

Specialet konkluderer, at læringspotentialet ved anvendelsen af FIT afhænger af andre faktorer end blot dét at anvende FIT som redskab. Hertil fremhæver specialet fem faktorer med afgørende betydning for læringspotentialet:

• En fælles undersøgende proces
FIT lægger op til en læringsorienteret, dialogisk feedbackform. Læringspotentialet afhænger af, hvorvidt behandleren er i stand til at anvende feedbacken i et samspil og i en dialog med den unge.

• En god relation
En god relation mellem den unge og behandleren er en afgørende faktor for læringspotentialet, samt en forudsætning for ærlig og konstruktiv feedback.

• Klientcentrering
Læringspotentialet afhænger af, hvorvidt behandleren er i stand til at tage afstand fra en terapeutisk ekspertposition, og i stedet indtage en klientcentreret og nysgerrig position med afsæt i den unge som eksperten i eget liv.

• Facilitative betingelser
Accept, empati og kongruens har betydning for læringspotentialet. Behandleren må opleve, dels en ubetinget accept af den unge, dels en empatisk forståelse af den unges indre referenceramme, samt må behandleren være kongruent i relationen.

• Sammenhængskraft
Sammenhængskraften i anvendelsen af FIT har betydning i den forstand, at den påvirker de muligheder og begrænsninger, som har henholdsvis positiv eller negativ indvirkning på læringspotentialet.

På baggrund af ovenstående fem faktorer konkluderer specialet, at læringspotentialet ved FIT i høj graf afhænger af behandlerens kompetencer i anvendelsen heraf. Den enkelte behandlers håndtering af FIT er således afgørende for den læring, der kan finde sted. Hertil understreges det, at FIT aldrig kan, eller må, stå alene.

Specialets resultater har en høj relevans for kontekster, som står overfor at skulle implementere såvel som forbedre anvendelsen af FIT i deres arbejde. Med denne viden om, hvilke faktorer, der har betydning for læringspotentialet ved anvendelsen af FIT, er det muligt at tilrettelægge og udvikle kompetenceforløb for behandlere med afsæt i specialets konklusioner.