Dette projekt, der delvist er skrevet som en historie, er et masterprojekt til uddannelsen Master i læring med speciale i ledelses- og organisationspsykologi (LOOP) på Ålborg universitet. Formålet med masterprojektet er at afdække læringsprocesser og forestillinger om læring imellem undervisere, studerende og de respektive organisationer og de forskellige behov der udspiller sig i de forskellige arenaer, hvor de færdes.
Hvordan er anvendelsen af akademiuddannelserne for mellemledere ved Livgarden?

For at studere emnet, har jeg anvendt Aktør Netværk Teorien, for at tydeliggøre Aktører, Aktanter og sorte bokse. Som struktur til opgaven har jeg anvendt Situations Analyse, som viste sig som en robust måde at undersøge forskellige perspektiver på. Jeg har anvendt abduktiv metode til at undersøge feltet i lyset af kritisk realisme.

Gennem SA’s tre faser udarbejdede jeg først et situationskort, som jeg på baggrund af lavede et relationskort. Her fandt jeg, at det militære uddannelsessystem er fyldt med artefakter, hvor alt fra uddannelse, rang til erfaring udtrykkes eksplicit, mens akademiuddannelserne meget begrænset findes i verbale artefakter. I den næste fase undersøgte jeg de sociale arenaer, hvor jeg fandt at akademiuddannelserne udvikler mellemledernes sproglige kompetencer.

I tredje fase sammenlignede jeg de sproglige kompetencer med den teknologiske kompleksitet, og det blev tydeligt, at et moderne militært operationsmiljø er så komplekst, at det kræver en anden måde at udføre operationer på. Der er derfor et stigende behov for refleksivitet blandt mellemlederne, da deres opgaver er blevet mere eksplicit sproglige.

Som en konklusion kan jeg sige at akademiuddannelserne øger mellemledernes sproglige kompetencer og på den baggrund opnår de et øget ledelsesrum, hvorfra de udfordrer og udvikler konstabler, sidestilede og foresatte. Jeg kan endvidere konkludere, at øgede sproglige kompetence, udvikler deres refleksivitet. Jeg antager derfor, at akademiuddannelsens retning er af mindre betydning, da det er det generelle vokabularium der øges. Det stod også klart at et stadigt mere komplekst operationsmiljø kombineret med tilgang af avanceret teknologi, stiller mellemlederne over for dilemmaer og paradokser, hvori de skal navigere.
Slutteligt kan jeg sige at:
Akademiuddannelserne øger mellemledernes sproglige kompetencer, hvilket sætter dem i stand til bedre at indgå i dialoger på alle niveauer af organisationen, ligesom aktivt bidrager til at til bedre samarbejde på tværs af organisationen som følge af bedre kommunikation.
Akademiuddannelsen dækker endvidere et behov for en mere demokratisk og tillidsbaseret ledelsesstil, hvilket bidrager til at udvikle konstablernes ansvarsfølelse og selvstændighed. I forbindelse med indførsel af stadig mere og kompleks teknologi, er der netop behov for øget selvstændighed og ansvarsfølelse hos konstablerne.
Det øgede vokabularium som følge af akademiuddannelserne bidrager ikke til en mere koordineret forståelse af ledelse, primært fordi begrebsapparatet i ledelseslitteraturen er mindre koordineret end det for eksempel er inden for Finans og IT.

Akademiuddannelserne understøtter heller ikke direkte behovet for refleksivitet, teknologisk læring og videndeling, som der ellers er behov for, som følge af ændrede operationsmønstre i Forsvaret, primært fordi det ikke indgår som målrettet læring og deraf medfølgende ordforråd, der kan understøtte netop de kompetencer.