Denne opgave er skrevet som en del af masteruddannelsen i IKT og Læring ved Aalborg universitet, Danmark i 2008. Ud fra en beskrivelse af udvalgt træk i læringskulturen i Jyske Bank undersøger opgaven, hvordan IKT og Blended learning kan understøtte læring, der både guider den enkelte og giver afdelingslederen overblik over medarbejdernes uddannelsesbehov og i særlig grad understøtter praksislæring. Hvilke krav vil forudsætningerne stille til design og facilitering? Som en teoretisk basis om læringsteori har forfatterne valgt: Activity Theory ved Vygotsky, Leontjev, Engeström og Cole. Desuden Deweys pragmatiske filosofi, Lave & Wengers teori om situeret læring og læring i praksisfællesskaber samt Batesons læringsteori og –niveauer. Dernæst er i forhold til videndeling og –udvikling valgt Holdt Christensen, Nonaka & Takeuchi samt Fahey & Prusak. Som grundlag for kulturfortolkning er valgt Schultz´s symbolske kulturteori. Desuden er blevet anvendt forskellig litteratur indenfor feltet IKT og Blended learning. De empiriske undersøgelser er baseret på 2 fokusgruppeinterviews med medarbejderne og et enkelt-interview med HR-ledelsen. De 2 fokusgrupper havde 5 og 8 deltagere. I HR-interviewet deltog lederen af afdelingen for afdelingen for kompetenceudvikling samt en nøglemedarbejder fra afdelingen med ansvar for den pædagogiske linje i banken. Fokusgruppeinterviewene skulle belyse de forskellige opfattelser af den nuværende læringskultur i banken. HR-interviewet skulle bidrage med strategiske overvejelser om den nuværende situation og visioner på området. Analysen af empirien er teoretisk baseret på Grounded Theory. Alle interviews, der er transskriberet i fuld længde, har dannet grundlag for kategorisering ud fra perspektiverne læring, videndeling og kultur. I analysen har forfatterne uddraget, at der i Jyske Bank er en fungerende team-struktur og en åben kultur. Imidlertid bør banken arbejde med følgende områder: Afdelingslederne bør prioritere kompetenceudvikling af medarbejderne. Desuden bør men i banken have et fælles defineret vidensbegreb. Der kan med fordel lægges mere vægt på eksperimenteren og initiativ, ligesom banken bør have mere fokus på at arbejde kollaborativt. Forfatterne har designet et lay-out for Blended Learning, som består af en kombination af F2f-læring og netværkslæring gennem åbne læringsressourcer, som er baseret på praksislæring. I prototypen har hver medarbejder både en privat og en offentlig profil. Afdelingslederen har overblik gennem sin egen profil, hvorfra han kan tilgå udviklings- og uddannelsesplaner og refleksioner for medarbejderne. Herfra kan planlægges og målsættes sammen med medarbejderne. Det nuværende videns- og informationssystem i banken er blevet redefineret og er i den nye version mere interaktivt, hvilket betyder mere overblik, bedre videndeling og mere innovation. Mulighed for social bookmarking betyder, at alle kan arbejde med egne og fælles mål. Forfatterne har defineret mulighed for at arbejde sammen i åbne netværk med blogs og wikis, indenfor hvilke medarbejderne kan arbejde med værktøjer til mediering, konstruktion, refleksion, kollaboration og interaktion. Værktøjerne tilbydes praksisfællesskaberne, der selv definerer en meningsfuld måde at arbejde med dem på. I det samme miljø er der mulighed for uformel interaktion og læring, hvilket vil medføre en bedre læreproces.