Formål: at undersøge i hvilket omfang, og på hvilken måde ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejestuderendes køn, semester og uddannelsesretning, påvirker deres holdning til fremover at arbejde, og kommunikere med patienter omkring seksuel sundhed. Herunder om de finder emnet relevant i forhold til deres fremtidige virke.

Metode: Spørgeskemaet Students’ Attitudes Towards Addressing Sexual Health Danish (SA-SH-D) samt tre supplerende spørgsmål (samlet kaldet SA-SH-D+) udviklet til dette studie blev distribueret elektronisk til ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejestuderende på Professionshøjskolen Metropol.

Resultater: 72,6% (n=464, 13,8% responsrate) af de studerende føler sig uforberedt på at tale om seksuel sundhed med deres fremtidige patienter. 87% mener, at der er brug for at de på deres nuværende uddannelse får grundlæggende kundskaber om seksuel sundhed, samt lærer at tale om seksuel sundhed. Kun 12,9% har modtaget undervisning i emnet, på deres nuværende uddannelse. De fysioterapeutstuderende (64,4%) mener ikke at seksuel sundhed er lige så relevant i deres fremtidige virke, som de ergoterapeut- (84,3%) og sygeplejerskestuderende (97,2%). De mandlige studerende er mere tilpas med at informere om seksuel sundhed end kvinderne (84,5%), men finder det mindre relevant i deres fremtidige virke (60,6%), hvorimod kvinderne finder det meget relevant (88,5) men generelt er mindre tilpas med at tale om det (82,9%).

Konklusion: Undersøgelsen viser en uoverensstemmelse mellem de studerendes behov for undervisning omhandlende seksuel sundhed, og den mængde undervisning de oplever at modtage på deres nuværende uddannelse. Der ses ligeledes en faglig- og kønsbaseret forskel, på hvor relevant et emne seksuel sundhed vurderes til at være.