Baggrund: Litteraturen synliggør, at mange læger mangler viden om og færdigheder i genoplivning. Dette er problematisk, da utilsigtede hændelser ved hjertestop bl.a. er relateret til manglende viden og dårligt organiseret teamwork. Desuden er manglende compliance med genoplivningsguidelines associeret med lavere overlevelse. På denne baggrund er træning i genoplivning vigtig for at forbed-re teamwork og vedligeholde viden og færdigheder. Dog har kun 42 % af lægerne på Aarhus Uni-versitetshospital (AUH) deltaget i de obligatoriske genoplivningskurser.
Formål: Specialets formål er at undersøge, hvilke faktorer der påvirker lægernes deltagelse i gen-oplivningskurser på AUH, og hvordan disse er med til at fremme eller hæmme deltagelsen. Herud-fra fremsættes en række forandringsforslag med henblik på at øge lægernes deltagelse i kurserne.
Metoder: Undersøgelsen tager afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang med det kvalitative forskningsinterview som metode. Der er foretaget seks semistrukturerede interviews med læger med forskellige titler og fra forskellige afdelinger på AUH. Disse danner empirisk grundlag for en dybdegående analyse og fortolkning, inspireret af Paul Ricoeurs tænkning.
Resultater: Fire temaer findes at have betydning for lægernes deltagelse på genoplivningskurser: Motivation, organisatorisk indflydelse, ledelsens rolle og systemets rolle. Følgende faktorer ses at kunne fremme eller hæmme deltagelsen: Den enkelte læges motivation og vurdering af kursets me-ningsfuldhed og relevans samt afdelingens organisering og prioritering, herunder tid, rammer og krav, kursernes tilmeldingsform og arbejdsplanen. Afdelingsledelsens rolle og ansvar ift. håndtering af krav om deltagelse, herunder ledelsesstil, prioritering og kulturen på afdelingen. Desuden hospi-talets øverste ledelse, dens målsætning og krav ift. kurserne samt valg af overordnet ledelsesstil.
Konklusion: Med udgangspunkt i undersøgelsens fund er fremsat en række anbefalinger, som po-tentielt vurderes at kunne øge lægernes deltagelse på genoplivningskurser. Disse omfatter tydelig-gørelse og formidling af kursenes formål, evidensgrundlag og målsætning, en graduering af kurser-nes hyppighed og indhold samt at skabe tid og rammer på afdelingen, herunder automatisk tilmel-ding til kurserne. Der fordres en øget bevidsthed om afdelingskulturen og dens betydning for delta-gelse, og kurserne bør betragtes som en skal-opgave og prioriteres på lige fod med øvrige opgaver. Afdelingsledelsen bør motivere, kontrollere og effektuere lægernes deltagelse, og den øverste ledel-se bør italesætte krav og forventninger til afdelingsledelserne samt motivere og monitorere dette. Som sidste løsning kan benyttes udstilling eller anden konsekvens over for afdelingsledelserne.