I de seneste 10-15 år har samfundet ændret sig utroligt meget inden for de social og arbejdsmarkeds politiske områder, og lovene er ændret for at få flere personer ud på arbejdsmarkedet. Udfordringerne i samfundet kommer fra globalisering, demografi og ændrede holdninger i befolkningen, hvor den generelle accept for arbejdsløshed er minimal. Som socialrådgiver er det vigtigt at se på de borgere, vi kommer i kontakt med, med retfærdighed, respekt og får dem til at være en aktiv del i deres egen sag. Det er det individuelle menneske, som er målet for sociale politiske værdier, og det er derfor vigtig at balancere individet i forhold til fællesskabet. Alle personer i Danmark har en ret til at have økonomiske sikkerhed og modtage de ydelser, der skal til for at opretholde den basale form for eksistens. Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken er med til at forebygge og løse sociale problemer. Og måden at gøre det på er ved at involvere i stedet for at udelukke. Denne gruppe har valgt at koncentrere sig om følgende: ”Hvorfor er der stadig en gruppe enlige kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i alderen 45-59 år i Aalborg Kommune, som på trods af faldende arbejdsløshed igennem de sidste 15 år, ikke er blevet integreret på arbejdsmarkedet?” Vi har fundet ud af, at kvinderne ikke er de eneste med barrierer. Disse kvinder er opvokset i et samfund, hvor deres mødre ikke var en accepteret del af arbejdsmarkedet, og holdningen i samfundet var, at mændene havde førsteret til de job, som kvinderne besad. Denne holdning kan psykologisk have haft en effekt på vores målgruppe. Inden for det sociale system kunne der være en barriere i socialrådgiveren, som er baseret på egne livs erfaringer såvel som barrierer på jobcentrene, som til tider synes ude af stand til at hjælpe målgruppen med de korrekte alderssvarende værktøjer. Desuden har vi fundet, at jobcentrene har ansat personale, som ikke har den socialfaglige uddannelse til at hjælpe disse kvinder med deres behov.