Vickers hårdhedstallet, den indentations-inducerede høj densitets og plastisk deformations volumen i silikatglas er blevet kvanticeret med atomic force mikroskopi ved at måle før og efter varmebehandling ved 0.9 x Tg i to timer.

Resultaterne viser at volumenet med høj densitet bliver mindre i lige proportioner med glassets kompressibilitetsmodul, og det plastic deformerede volumen med mol fraktionen af SiO2, og bliver nul omkring en mol fraktionen på 80%. Hårdheden kunne relateres til de elastiske egenskaber, især forskydningsmodulet, men det var ikke muligt at fremstille en forbedret model til at forudsige hårdheden af glas udfra de fundne relationer til de irreversible deformerede volumener.

Det blev forsøgt at relatere den relative mængde af høj densitets til plastisk deformation til det frie volumen, f.eks. igennem Poissons tal og helium opløseligheden.
Det var ikke muligt at finde nogen klar sammenhæng med disse parametre, men forholdet imellem de ovennævnte modstande til permanent deformation beskrev resultaterne godt.

For nogle af de producerede glasprøver blev modstanden mod fraktur målt og den residuale mekaniske spænding estimeret med ekstrapolation fra de målte plastiske deformations volumener. De estimerede residuale spændinger ligger imellem 110 til 470MPa (med en fejl på 70MPa,) og derfor lader der ikke til at være en enkelt spænding ved den målte nødvendige kraft til at initiere fraktur i silikatglas.