Baggrund: Alvorlige tilfælde af venstresidig grenblok (LBBB) behandles med cardiac resynchronisation therapy (CRT), dog responderer mere end 30% af patienterne ikke på behandlingen, hvilket potentielt skyldes manglende elektrisk dyssynkroni. For at forbedre udvælgelsen af patienter til CRT implantation, kan ventrikel dyssynkroni potentielt kvantificeres ved at løse det inverse EKG-problem. Eksisterende løsninger baserer sig på >100 overflademålinger samt patientspecifikke modeller, hvilket begrænser anvendeligheden i klinisk praksis. Dette studie forsøger at bestemme den elektriske aktivering af ventriklerne ud fra 12-aflednings EKG målinger og en generisk hjerte-torso model, samt at kvantificere den interventrikulære elektriske dyssynkroni.
Metode: Standard 12-aflednings EKG målinger fra 100 normale, 100 LBBB subjekter og 135 subjekter inden implantation af CRT, var inkluderet. Ved at løse det inverse EKG problem kunne ventrikelaktiveringen bestemmes i seks dipoler. Præcision og robusthed ved Gaussisk og Tikhonov regularisering med regulariseringsparameter λ=0 og λ=30 blev sammenlignet. Interventrikulær dyssynkroni blev målt som venstre-højre venkrikulær dyssynkroni (LRVU), og blev sammenlignet med QRS varighed, QRS areal og Q-LV.
Resultater: Tikhonov λ=0 havde den mest akkurate EKG rekonstruktion i både normale og LBBB subjekter. LRVU var højere i LBBB subjekter sammenlignet med normale subjekter. Korrelationen af LRVU med QRS varighed og QRS areal var højere for LBBB(r^2=0.359, 0.791) og CRT subjekter(r^2=0.328, 0.630) sammenlignet med normale subjekter(r^2=0.178, 0.093). Yderligere var LRVU korreleret med Q-LV i CRT subjekter(r^2=0.441). Konklusion: Interventrikulær dyssynkroni kan kvantificeres ved at løse det inverse EKG problem ved standard 12-aflednings EKG og en generisk hjerte-torso model.