Specialet uddyber problemformuleringen Hvilke potentialer rummer IKT-medieret undervisning for at stimulere kvalifikationer, kompetencer og kreativitet i det hyperkomplekse samfund? Teoretisk tages udgangspunkt i teorier, som anskuer læring ud fra en samfundsmæssig, psykologisk og kognitiv indfaldsvinkel, som det kommer til udtryk i værker af Lars Qvortrup, Gregory Bateson, Thomas Nissen og Thomas Ziehe. På dette grundlag konkluderes, at i skoleundervisningen skal kvalifikationer, kompetencer og kreativitet ikke stimuleres adskilt, men i en integreret, assimilativt struktureret læringsproces med en fortløbende bevægelse mod større selvstændighed. Da identitetsdannelse og kvalificering er en livslang og krævende proces i det hyperkomplekse samfund er det desuden væsentligt, at progressive og regressive bevægelser veksler, herunder muligheden for lystbetonet exces, og at der gives alternative perspektiver til hverdagsbevidsthen i form af decentrering eller god anderledeshed. Som svar på den rejste problemstilling om den IKT-medierede undervisnings potentiale for at stimulere kvalifikationer, kompetencer og kreativitet i det hyperkomplekse samfund er det konkluderende blevet anført, at mulighederne først og fremmest ligger på to niveauer: På den ene side er der anvendelsen af hypermediet som struktureringsredskab og i tilknytning hertil Internettet som informationskilde, der til sammen befordrer nye måder at forholde sig til viden og kompetencer. Endvidere bliver læringen mere individualiseret og differentieret afhængig af bl.a. den enkeltes serependitive udforskning og bounded rationality. På den anden side er der multimodaliteten, som repræsenterer nye læringsveje, der kan stimulere til såvel refleksion som kreativitet. Den generative visualisering af læreprocessen, der er nært knyttet til begrebet decentrering, er blot ét aspekt heraf, idet den visualiserede metafor netop ud over det kendte introducerer et element af fremmedhed eller god anderledeshed, som kan befordre refleksion og kreativitet. Augmentative reality og overdeterminering udgør andre. Endvidere ligger der et væsentligt kreativt potentiale i brugen af forskellige programmer og hardware. Dermed tages også højde for, at mange unge i dag er gearet til læringsrytmer, som er affødt af den aktive brug af de konvergente medier uden for skolen, og dermed bliver det muligt at skabe en vekslen mellem progression og regression ikke kun kognitivt, idet læringen på det psykodynamiske niveau således kan gøres mere lystbetonet og mindre psykisk belastende. De lærings- og IKT-mæssige konklusioner er blevet udmøntet i en hjemmeside til brug i danskundervisningen i gymnasiet, kaldet ”Sprogkulturhuset”, hvori er blevet indlagt et lyrikintroduktionsforløb til brug i 1. g. ”Sprogkulturhuset”, der har lånt et af Hundertwassers huse som metaforisk ramme, rummer tre etager, som med vekslende vægt stimulerer til udviklingen af kvalifikationer, kompetencer og kreativitet gennem arbejdet med en række lyriske tekster og brug af forskellige internetressourcer samt software og hardware. Huset er blevet anmeldt af en 1. g og har været gennem en brugervenlighedstest, men har endnu ikke været afprøvet i sin helhed i en undervisningssituation. Testene viste imidlertid klar interesse for at bryde rammerne for den traditionelle undervisning og en lyst til at arbejde med IKT-ressourcer.