I perioden fra 1909-1923 flyttede seks fiskere fra Harboøre til Gjøl. De fik i 1928 stor opmærksomhed, da Hans Kirks roman om nogle Vesterhavs-fiskere, der flyttede ind i Limfjorden, udkom. I romanen omtales Gjøl ikke, men da Hans Kirk i sommeren 1925 havde opholdt sig på Gjøl, mente mange, at han havde hentet inspiration på Gjøl, og at romanen var en nøgleroman. I dette speciale har jeg undersøgt, hvorfor fiskerne flyttede til Gjøl, og hvilke forventninger de havde til deres nye samfund. Desuden har jeg undersøgt, hvordan kulturmødet forløb, og hvordan fiskerne og deres familier blev integreret på Gjøl, hvor der var et geografisk defineret fællesskab jf. Poul Holms teori om historiske fiskefællesskaber. Mine undersøgelser viser, at de seks fiskere ikke var en homogen gruppe, men at de havde forskellige motiver for at flytte og forskellige strategier for at få et positivt møde med deres nye omgivelser. Mine undersøgelser viser, at en af tilflytterne var en dygtig fisker og en dygtig handelsmand, der satte en proces i gang med nye fiskemetoder. Han blev en entreprenør, der med sin dynamik skabte røre i det lille geografisk definerede fællesskab. Undersøgelserne viser, at der var konflikter mellem beboeren på Gjøl, men at de ikke kun skyldtes religiøse forskelligheder, men også bundede i sociale forskelle. Nogle af tilflytterne blev godt integrerede på Gjøl, men andre ikke ønskede at integrere sig med befolkningen på øen. Fiskerne havde imidlertid et godt fælleskab, hvor de samarbejdede om fiskeri på det niveau, hvor de alle havde en personlig og en fælles interesse i at samarbejde, og fiskerne fra Harboøre var med til at sætte skub i fiskeriet på Gjøl.