Baggrund: Stress er et stigende folkesundhedsproblem. I Danmark ses der en stigende prævalens af
stress til trods for, at der er et stort udbud af stressforebyggende tiltag. Stress medfører konsekvenser
for både samfundet og det enkelte individ og anses for at være et komplekst begreb, da det er
individuelt, hvad der forårsager stress. Ydermere er det individuelt og afhængig af individets ressourcer,
hvordan stress håndteres. Det tyder på, at de nuværende tiltag ikke formår at rumme den
kompleksitet, hvorved der opstår et forandringspotentiale. Indenfor forebyggelse af stress ses der en
ny tilgang med et salutogenetisk fokus, der inddrager kulturelle aktiviteter.
Formål: Dette speciale har til formål at undersøge, hvordan kulturelle aktiviteter kan øge individets
mestringsevne i forhold til stress. Herunder belyse muligheder og begrænsninger ved inddragelse af
kulturelle aktiviteter i kommunale forebyggelsestiltag, således at kommunernes handlemuligheder
indenfor forebyggelse af stress forandres.
Metode: Medical Research Council Guidelines anvendes som den overordnede ramme, og der tages
udgangspunkt i Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) samt Banduras teori om
self-efficacy. For at afdække problemstillingen tages der udgangspunkt i en case Kulturvitaminer
ved Aalborg Kommune. Der udføres deltagende observationer af to aktiviteter og foretages individuelle
interviews af fire deltagere fra tiltaget. Derudover laves der et litteraturstudie med udgangspunkt
i en systematisk bloksøgning for de enkelte aktiviteter for at belyse, hvilken evidens der findes
ved anvendelse af kulturelle aktiviteter i relation til stress. Der anvendes endvidere en hermeneutisk
analysestrategi for at skabe en dybere forståelse af fænomenet mestring af stress.
Resultater: De kvalitative undersøgelser viser, at de kulturelle aktiviteter øger mestringevnen igennem
gode oplevelser, øgede ressourcer samt en styrket tro på egne evner blandt andet fordi, der ikke
er fokus på sygdom. Jobcenterets funktion, i relation til rekruttering af deltagere, kan forbedres, da
deltagerne oplever mangelfuld information fra jobcenteret. Derudover fremkom det, at Kulturkoordinatoren,
Kulturguiderne og de andre deltagere er af stor betydning for mestringsevnen. Ydermere
kan selve tiltagets koncept medvirke til øget mestring ved gentagne aktiviteter, længere forløb og
færre kursusgange om ugen. Flere af informanterne efterspørger dog konkrete redskaber til at håndtere
deres situation med. I litteraturstudiet fremkommer der få artikler, og litteraturen peger på, at
kulturelle aktiviteter ikke kan stå alene i et stressforebyggende tiltag.
Konklusion: I forebyggelsen af stress ses et forandringspotentiale i forhold til at inddrage kulturelle
aktiviteter. Disse kan dog ikke stå alene, hvorved der skal inkluderes redskaber, som kan understøtte
mestring af stress. Der er dog manglende evidens omkring anvendelse af kulturelle aktiviteter til
forebyggelse af stress, og der anbefales derfor yderligere forskning.